-
RCE Danmark
Posted on March 2nd, 2013 No commentsForeningen læring og Uddannelse for Bæredygtig Udvikling – RCE Danmark
AWE Danmark var mandag den 25. Februar med til at stifter foreningen Læring og Uddannelse for Bæredygtig Udvikling – RCE Danmark. Niels Larsen fra AWE er valgt som medlem af foreningens bestyrelse.
Foreningen Læring og uddannelse for bæredygtig udvikling (LUBU) – RCE Danmark er en dansk afdeling under United Nation University. Over hele verden er etableret omkring 100 RCE centre (Center of Regional Expertice), hvis formål det er at være fortalere for uddannelse for bæredygtig udvikling.
Læs mere her: http://www.ias.unu.edu/sub_page.aspx?catID=108&ddlID=183
Behov for en bæredygtig omstilling
Den stiftende generalforsamling blev afholdt på Center for Design, Innovation and Sustainable Transition (DIST) på Aalborg Universitets afdeling i København. DIST har besluttet at stille sekretariatsbistand til rådighed for RCE Danmark. Centerleder Ulrik Jørgensen indledte mødet med at begrunde denne beslutning i en betragtning om, at vi befinder os i en tid, hvor der er behov for en helt ny samfundskontrakt, for at vi som samfund kan rumme de forandringer, som en omstilling til et bæredygtigt samfund kommer til at indebære. Omstillingen vil udfordre både vores velfærdsstat og de eksisterende økonomiske modeller for samfundsudvikling. Derfor vil Ulrik Jørgensen hellere tale om bæredygtig opstilling end bæredygtig udvikling.
En af de udfordringer vi står over for er ifølge Ulrik Jørgensen, at omstilling er en uforudsigelig proces, der er styret af holdningsskred, der ofte sker mod alle odds. Af samme grund har vi heller ikke noget klart billede af, hvordan den nye samfundskontrakt skal se ud.
Omlægning af institutioner
En af Ulrik Jørgensens hovedpointer er at den nuværende institutionsstruktur, der i dag styrer produktionsprocessen, er forankret i enkeltvirksomheder, der ikke alene kan håndtere en forandringsproces. Omstillingsprocessen skal håndteres på et mere systemisk niveau. Og på det niveau spiller uddannelsessektoren en central rolle.
Vi er nødt til at nytænke uddannelsesindhold i et tværfagligt perspektiv, når der skal uddannes fagøkonomer, ingeniører og ikke mindst undervisere og lærere. For at løse denne opgave på DIST er underviser- og forskerteams ex. sammensat af ingeniører, økonomer, sociologer og antropologer.
Oplægget fra Ulrik Jørgensen bidrog positivt til den efterfølgende diskussion på den stiftende generalforsamling. Forening og bestyrelse står over for en stor opgave, når der skal advokeres for at fremme læring og uddannelse for bæredygtig udvikling i et uddannelsessystem, der over hele kloden er forankret i en flere hundrede år gammel fagprofessionel tænkning.
Den nye forening er dannet på skuldrene af det tidligere RCE Danmark, der var forankret i DPU – Aarhus universitet.
-
Folkelig – universalisme
Posted on June 28th, 2012 No commentsÅrsmøde i AWE Danmark
Vartov, Farvergade 27, 1463 København K
den 28. september 2012 kl. 16Professor Ove Korsgaard fra DPU causerer over begrebet folkelig universalisme
Folkelig – universalisme: Er det et meningsfyldt begreb?
I dagens diskussion trækkes der ofte en skarp modsætning op mellem ‘det nationale’ og ‘det globale’, mellem det at betragte sig som nationsborger og verdensborger. Men skal man vælge mellem det ene og det andet. Kan man ikke være begge dele? I denne sammenhæng rejser jeg spørgsmålet: Er folkelig universalisme et meningsfuldt begreb, der kan bygge bro mellem ‘det nationale’ og ‘det globale’? Mellem nationsborgerskab og verdensborgerskab?
Efterfølgende debat
-
Livsoplysning i det 21. århundrede
Posted on January 30th, 2012 No commentsMitraniketan Seminar 29. januar – 2. februar 2012
AWE repræsentanter fra USA, Belgien, Danmark og Indien er samlet i Mitraniketan for at diskutere Enlightenment i det 21. århundrede.
Seminaret er bygget om omkring tre hovedspøgsmål:
Hvordan kan værdierne fra 1800 og 1900-tallets livsoplysning gentænkes i fremtidens livsoplysning, hvilke fremtidige uddannelsesmuligheder ligger der i at afdække og nære oplysningstanken og hvad er livsoplysende undervisning?
Mandag formiddag mundede ud i en række udsagn om livsoplysning:
Livsoplysning er, når fortællinger og erfaringer fra fortiden bliver guidelines for den ungdom, der skal forme fremtiden
Livsoplysning er, når vi gennem studier sammenligner forhold forskellige steder i verden
Livsoplysning er, når vi er villige til at ofre vores egne interesser for fællesskabet og når vi er villige til at tjene en fælles sag
Livsoplysning er, når vi bygger bro mellem krop, sjæl og ånd
Livsoplysning er, hvad der opstår i fællesskaber, hvor mennesker mødes og deler deres ideer og tanker (levende vekselvirkning)
Mandag eftermiddag var vi på rundtur på Mitraniketan og blev klogere på de tanker og ideer, der er fundamenter under skolecenteret her.
Mandag aften fortsatte vores snak om livsoplysningens magi. Både formiddag og aften har vi haft den glæde, at Mahatma Viswanathan har taget del i vores dialoger.
Vi ser frem til fem meget spændende dage på dette fantastiske sted.
Læs rapporten fra hele seminaret på:
http://www.multilayereddemocracy.com/groups/enlightenmentinthe21centery/
-
Seminar Mitraniketan 29. January – 4. February 2012
Posted on November 9th, 2011 No commentsWorld Education for XXI Century Enlightenment
MITRANIKETAN, Kerala INDIA 29.January – 4.February 2012
Arranged by Association for World Education (AWE) and Mitraniketan
What is the state of human growth and evolution in the early years of this 21st Century? What is called for from our beings to step into this new era? What kind of education can support this development? This two-part AWE Seminar is designed to examine these questions through an in-depth dialogue with educators from around the world, with special attention to the circumstances and experience in Kerala, India.
AWE educators invite their members and colleagues to join this working seminar to explore our perspectives on opportunities for enlightenment, along with our best practices for creating whole, world- centric human beings. Our dialogue and research will center around the following questions:
- What is Enlightenment for the 21st Century?
- What are the opportunities for uncovering and nurturing enlightenment?
- What is an enlightened teacher for the 21st century?
It is our goal to better define our AWE common ground on the essential questions listed above.
Special Seminar: Life Enlightenment through World Education
A special two-day event will include regional (India) educators, community leaders, and students for presentations and dialogue focusing on Indian perspectives on world education.
Themes for this seminar include: Personal enlightenment of teachers; Global Networking for educators; New technology and social media as a new challenge in pedagogical work.
Logistics
Price: $600 (US) – AWE members $450 (US). Includes: Lodging: in the Mitraniketan guesthouse: The Guesthouse is a basic facility with cots, beds, table, chair, fan, Indian toilets. Double rooms have shared toilets. Those with special needs requiring a single room are asked to send a special request. Meals: Indian breakfast, lunch & dinner at 8am, 1.00, & 7 pm. (Dinner Wednesday evening is not included.) Transportation: Transportation from Trivandrum (airport) to Mitraniketan and return.
To Register, contact Rikke Schultz, Landevejen 6, DK 5683 Haarby. E-mail: Treasurer@awe-international.com
MITRANIKETAN is an experimental non-profit social and educational project, founded by K.Viswanathan in the state of Kerala (south India). The organization focuses on alternative education methods for education and development. http://www.mitraniketan.org
Association for World Education (AWE) is an international NGO with consultative status in the United Nations and with more than 20 chapters across the world. AWE works primarily in the areas of Education, Democracy and Human Rights. http://www.awe-international.com
Læs mere:
-
Internationalt højskolemøde i Helsingør
Posted on October 10th, 2010 2 commentsAssociation for World Education (AWE) holder International Council Meeting på Den Internationale Højskole i Helsingør den 21.10 – 23.10 2010
I 1970erne skabte Aage Rosendal ”Æ Verdensuniversitet” i Skyum Bjerge i Thy. Rosendal var inspireret af Grundtvigs højskole og Kolds friskole.
Engagement gennem fællesskab og samtaler var det bærende element. Verdensuniversitetet var for studerende, som ville fordybe sig i det fælles.
Foreningen Association for World Education bygger på de samme tanker og blev stiftet i de samme cirkler.
Mange mennesker fra hele verden kom i de år til Thy. Mest kendt er det, at John Lennon og Yoko Ono opholdt sig i en tid på Verdensuniversitetet.
I dag er AWE et netværk af institutioner og enkeltpersoner, der arbejder for World Education. Grundtvig er fortsat kilde til inspiration, men medlemmer henter også inspiration hos Tagore, Freire og andre store tænkere.
I dagene den 21.10 – 23.10 samles omkring 30 mennesker fra hele verden i Helsingør for at diskutere for at sætte verdensuddannelse på dagsordenen i lande som Rusland, Indien, Brasilien, USA, Tanzania, Ghana, Filippinerne og Belgien.
På gæstelisten er blandt andre AWE – Internationals 3 vicepræsidenter:
Edicio De la Torre – Filippinerne
Edicio De la Torre har kæmpet for landarbejdernes rettigheder på Filippinerne siden 1968. Han har tilbragt 9 år i fængsel og efterfølgende 4½ år i Europa som flygtning, en del af disse år som lærer på Den Internationale Højskole i Helsingør. I 1992 vendte han tilbage til Filippinerne og genoptog sit politiske virke der.
Kort biografi: http://www.campaignforeducation.org/en/about/board
Blog: http://edicio.wordpress.com/
Chris Spicer – Massachusetts – USA
Chris Spicer er bogaktuel med værket ”Lifted by the heart”. Det er en fortælling om, hvordan den danske højskolebevægelse gennem Aage Rosendahls arbejde blev en inspirationskilde for progressive skolefolk i USA i begyndelsen af 1970-erne.
http://www.popednews.org/newsletters/more%20on%20lifted%20review.html
Lidia Shkorkina – Rusland
Lidia Shkorkina er en utrættelig forkæmper pædagogisk udvikling og for frie og demokratiske skoler I Rusland, Ukraine og Hviderusland. Det russiske AWE-chapter organiserer oplysningsarbejde på en lang række skoler og uddannelsescentre i flere SNG-lande. Deres arbejde har fokus på involvering af elever og forældre i aktiviteter, der kan fremme uddannelse, international forståelse, udvikling og demokrati i SNG-landene.
http://www.awe-international.com/?page_id=313
Association for World Education har netop udgivet et temanummer af tidsskriftet Journal of World Education med fokus på uddannelse i BRIC-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina). I mødet deltager forfatterne til artikler fra Indien, Rusland, Brasilien og Ghana.
Temanummeret kan bestilles ved henvendelse til Kirsten Bruun på mail: kibruun@mail.tele.dk
http://www.awe-international.com/?p=559
Association for World Education har repræsentationer i FN i New York og i Genève. AWE fylder 40 år i november 2010.
AWE på Facebook
http://www.facebook.com/home.php?#!/pages/Association-for-World-Education-AWE/213775695343
Hvis du vil vide mere, så kontakt Rikke Schultz på mobil: 6183 2169
-
Verdensuddannelse anno 2010
Posted on October 2nd, 2010 No commentsDebat om verdensuddannelse på Vartov den 17. september 2010
Formålet med debatmødet var at stille skarpt på spørgsmålet ”hvorfor verdensuddannelse”.
Underspørgsmål:
Hvordan adskiller verdensuddannelse sig fra andre former for uddannelse?
Hvad er det der konstituerer, at noget er verdensuddannelse?
Når vi vil fremme verdensuddannelse – hvad er det så for en form for uddannelse, vi vil fremme?
AWE Danmark havde inviteret tre oplægsholdere:
Lene Andersen, forfatter, forlægger, debattør og verdensborger
Niels Larsen, Pædagogisk konsulent, Ph.d. Cand Pæd. BA i kultursociologi, UC Lillebælt
Jakob Erle Direktør i IAED, kultursociolog, World President of AWE
Hvorfor verdensuddannelse
Lene Andersen præsenterede os for et udviklingsbillede af menneskelig civilisation:
Menneskets barndom er tiden før Mesopotamien: i de tider var mennesket optaget af at være til i verden – den gang var fortællinger og myter vejen til erkendelsen af, hvordan mennesket som et kollektiv hænger sammen med verdenen.
Menneskets pubertet strækker sig fra Mesopotamien til renæssancen: I den periode er mennesket gennem sine fortællinger og myter optaget af at skabe sig en identitet som menneske – mennesket som skabt i guds billede, og dermed som noget, der adskiller sig fra andre levende væsener.
I renæssancen bliver mennesket voksent: Vi erkender at verden kan ændres og jo mere vi lærer om ”de andres fortællinger” jo bedre forstår vi, at de også er mennesker.
Så i Lenes perspektiv er verdensuddannelse, at vi lærer hinandens fortællinger at kende – ved at lære at læse og skrive og ved herigennem at få adgang til at spejle os selv i alverdens fortællinger.
Men – siger Lene – Verdensuddannelse kan også forstås som noget, der har sit eget curriculum.
Det spor forfølger de næste 2 oplægsholdere.
Niels Larsen pointere, at det ikke skal være et strengt curriculum, som vi finder det i det formelle uddannelsessystem – men at det kunne være et curriculum, der baserede sig på bæredygtighed.
Et sådan curriculum må baseres på idealer om, hvordan verden kan komme til at se ud, hvis:
- Vi tør forpligte os mellem generationerne – til at tænke i et fremtidsperspektiv. Vi skal ikke måle vores handlinger på, hvad vores forældre ville have gjort, men derimod måle vores handlinger på, hvordan vi gerne vil have den verden ser ud, som vi giver videre til vores børn.
- Vi tør arbejde med komplekse problemstillinger og derigennem blive i stand til at overvinde konfliktorienterede løsningsmodeller
- Vi tør arbejde med et bredt uddannelsesbegreb, hvor man både lærer om verden og om at være i verden
Nøglebegreber i et verdensuddannelsescurriculum er i Niels perspektiv værdier som tolerance, handlekompetence og demokratisk dannelse.
Jakob Erle tog udgangspunkt i, at vi alle er mennesker og at verdensuddannelse er nødvendig, fordi vi går rundt og støder ind i og irriterer hinanden.
Verdensuddannelse handler om at lære, hvordan vi håndtere de problemer, der opstår, når vi irriterer hinanden. Hvordan vi kan afværge noget negativt når vi nu – set i et globaliseringsperspektiv – er gensidigt afhængige af hinanden.
Jakob Erle tog derefter udgangspunkt i den amerikanske sociolog G. John Ikenberry bevægelse ”From empire to communities”.
Imperier er kendetegnet ved at basere sig på en voldelig udbredelse af magten, og hans pointe er, at Imperier holder ikke i længden. De er med andre ord ikke bæredygtige. Hvis man vil lave noget bæredygtigt, så laver man samfund. Hvis samfund skal eksisterer side om side forudsætter det ligestilling, retsnormer og erkendelse af behovet for fælles regler.
Verdensuddannelse skal muliggøre den globale samtale – og uddannelse er nødvendig fordi det bare ikke sker af sig selv.
Diskussion
Den efterfølgende diskussion tog sit udgangspunkt i Lene Andersens billede: Hvilke værdier skal kendetegne det voksne menneskes globale fællesskab?
Her var bred enighed om at dialogen mellem samfund forudsætter fælles forestillinger, der indbefatter:
- Retstilstande på tværs af samfund
- Dialog på tværs af samfund
- Retssamfund
- Ret til borgerskab
- Ret til forskellige forestillinger om ex demokrati
- Viden om hinandens fortællinger, samfund og idealer





