Peter Kemp og AWE

 

 Reflektioner over Peter Kemps foredrag

“En ny begyndelse”

Peter Kemp begrunder sit foredrags titel ”en ny begyndelse” med, at begrebet verdensborger har fået en betydning efter murens fald.

Det første verdensborgerideal, der blev indvarslet med renæssancen –  havde fokus på borgerens ret til at kritisere statsmagten.

Det andet verdensborgerideal, 19’tallets ideal, fokuserede på retten til at være individ.

Det tredje verdensborgerideal, det 21. Århundredes ideal, fokuserer på borgerens frigørelse af nationalstaten.

Peter Kemps postulat er, at det 21’ århundredes borgere har både et nationalt borgerskab og et globalt borgerskab. Dette forhold frigør den moderne samfundsborger til at forholde sig kritisk til nationalstaten.

Dette begrunder han med:

  1. Tilsynekomsten af en global opinion, der ikke længere er splittet af en politisk- ideologisk øst – vest akse.
  2. Reaktionerne på de igangværende kriser: finanskrise, fødevarekrise og klimakrise – der alle kalder på globale svar i form af transnationale styringsmekanismer.

Med andre ord: vi er ved begyndelsen af en ny stor fortælling om et globalt fællesskab der bygger på en fælles global historie. Med det politiske skifte i USA fra Bush til Obama er der samtidigt skabt en politisk situation, hvor i alt fald visse politikere er villige til at påtage sig den pædagogiske opgave, det er at give denne fortælling stemme.

Peter Kemp ser ingen verdensstat i horisonten – og han har heller ikke noget ønske om en fremtidig verdensstat. ”Hvis vi får en verdensstat med en politisk leder som George W. Bush, så er vi ringere stillede, end vi er i dag”.  Han ser den igangværende udvikling af en stærkere global opinion og et stærkere globalt civilsamfund som de kræfter, der skal tumle fremtidens udfordringer. Dette civilsamfund inkluderer både et globalt marked, internationale NGO’er og samarbejdende nationalstater.

Peter Kemp ser den igangværende danske kulturkamp med Dansk Folkeparti i spidsen for at bevare den suveræne nationalstat som de sidste krampetrækninger før tæppefald. Netop fordi tankeskiftet hen mod en ny forståelse af medborgerskab og en ny fortolkning af historien er radikalt, er modstanden hård.  

For Peter Kemp er det nye pædagogiske dannelsesideal, som vi alle bør forpligte os på karakteriseret ved:

  1. Den bæredygtige udvikling,
  2. Sameksistens mellem kulturer, nationer og verdensdele,
  3. Den politiske kontrol med den transnationale finansverden.

Det vi fælles må arbejde for, er at bekæmpe den ideologi, der bæres af en falsk bevidsthed om mennesket baseret på skæbnetro, forestillinger om egen ubetydelighed og magtesløshed overfor de globale politiske problemstillinger. Vi må bekæmpe forestillingen i den rige verden om, at mennesket kan drukne sin sorg over egen utilstrækkeligt i klimaspørgsmålet i et umådeholdent forbrug.

Vi står med andre ord foran humanismens genfødsel i en global iklædning. En iklædning hvor vi som mennesker tør være i hinandens selskab, hvor vi tør forbruge bæredygtigt og hvor vi tør tage kontrollen med den globale samfundsudvikling på os.

 

Peter Kemp’s analyse baserer sig på det han ser. Hans indlæg er en teoretisk analyse – som sådan har han ikke nogle forslag til konkrete handlinger. Men hvis hans analyse holder, så giver de handlinger vi allerede gør i en organisation som AWE fortsat god mening. Han leverer nye perspektiver til forståelsen af vores arbejde og måske også et kærkomment korrektiv til dele af det i sit opgør med forestillingen om verdensstatslige institutioner. Hans credos om at globale problemer skal løses lokalt er besnærende, men de har også deres begrænsninger i en verden, hvor de rige lande systematisk har eksporteret krig, fattigdom, sult og klimakatastrofer til de dele af verden, hvor lokalsamfundene har de færreste ressourcer politisk, økonomisk og uddannelsesmæssigt – til at løse dem. Borgernes løsningsstrategier i disse lande er sine steder kendetegnet ved apati andre steder ved individuelle løsninger som migration eller kollektive løsninger i form af opbakning til lokale mafiaer, militser eller internationale terrornetværk. Over for det står en lang sej kamp for at etablere lokale civilsamfundsbevægelser med det pædagogiske sigte at fremme det dobbelte medborgerskabsideal: mennesket som nationalstatsborger og verdensborgeren.

Published by

Rikke Schultz

Vicepresident AWE International

2 thoughts on “Peter Kemp og AWE”

  1. Kære Eva Rikke Schultz,
    Ja tak for i går. Vi havde en spændende samtale.
    Og tak for deet udførlige referat, som er rigtigt bortset fra begyndelsen. hvor jeg ikke kan genkende hvad jeg har sagt.
    Derfor her et forslag til rettelse.

    • Peter Kemp begrunder sit foredrags titel ”en ny begyndelse” med, at begrebet verdensborger har fået en ny betydning efter murens fald, når vi ikke mere tænker i modsætningen øst-vest.
    Det første verdensborgerideal, der blev indvarslet med stoikerne i græsk filosofi – havde fokus på ideen om at mennesket er borger i to sammenhænge: som borger i det politiske samfund og som borger i verden.
    Det andet verdensborgerideal, 17’tallets ideal (hos f,eks. Kant) , fokuserede på retten til at være individ i forhold til staten
    Det tredje verdensborgerideal, det 21. Århundredes ideal, fokuserer på borgerens ret til at kritisere nationalstaten og til at tænke globalt.

    Mange hilsner
    Peter

  2. Hej John
    Jeg er enig i, at vi fortsat skal arbejde gennem FN, men FN er jo også baseret på samarbejdende nationalstater omgivet af en offentlighed af INGO’er. En federal overbygning med egentlig beslutningskompetence er ikke nødvendigvis løsningen. Edu-game har et fokus på at diskutere karakteren af det transnationale samarbejde og de transnationale institutioner – jeg synes Peter Kemp giverr ny ilt til den diskussion.

    Du har ret i, at billedet af de rige lande, der eksporterer ulykker til u-landenede er en karrikatur. De bidrager i høj grad selv til problemerne. Men det ændrer ikke ved, at der er mange modsætningsforhold, der tidligere var synligt til stede i vores del af verden, der i dag ligger uden for vores synsfelt – og uden for det felt, hvor vi har mulighed for at lægge lokalt politisk pres. Arbejdsmiljø og børnearbejde er meget iøjnefaldende eksempler.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *