Category Archives: Aktiviteter i Danmark

Nyhedsbrev 2014 – 2015

På et af bestyrelsesmøderne efter årsskiftet besluttede vi, at hjemmesiden fremover vil blive benyttet til annoncering af mødedatoer og dagsordner for bestyrelsesmøder. Nyhedsbreve hver halveår. Det er en prioritet for det kommende år efter Generalforsamlingen 8.9.2015.

Her følger Nyhedsbrev fra September 2014 til Generalforsamling 8.9.2015

Spørgsmål til og uddybning af emnerne i nyhedsbrevet kan anturligvis foregå under Beretningens åbne del ved Generalforsamlingen, helt som vi plejer!

Personer nævnt under de forskellige bidrag til Nyhedsbrevet 2014/15 er alle medlemmer af AWE DK’s Bestyrelse.

Uddannelsesnetværket, Globalt Fokus og UNESCO 2014/15

Det forgangne år har helt klart stået i FN’s tegn, idet FN’s 2015 udviklingsmål udløber med udgangen af 2015 og nye skal træde i stedet.

AWE har været involveret på forskellig vis i udbredelsen af 2015 budskaberne i relation til oplysning og uddannelse. I den sammenhæng er AWE v/Gulli repræsenteret i Uddannelsesnetværket, hvor de fleste NGO’er involveret i uddannelse er medlemmer. Med udgangen af 2014 stoppede Uddannelsesnetværket (Danida-støtten ophørte), men arbejdet fortsætter i Globalt Fokus i en uddannelsesgruppe med nogenlunde de samme medlemmer som i Uddannelsesnetværket. Gulli er stadig AWE’s repræsentant med Rex og Lis som ”vikarer”, når Gulli ikke er i landet. Uddannelsesgruppen er repræsenteret i FN’s komité omkring uddannelse, så vi får direkte tilbagemeldinger fra dens møder. I alt tre personer fra Globalt Fokus deltager i seneste UNESCO møde i Oslo i august 2014.

Den 10. april 2015 blev UNESCO’s Education for All Monitoring Report 2015 præsenteret i Undervisningsministeriet af et medlem af UNESCO’s monitoring team og med deltagelse fra både Undervisnings- og Udenrigsministeriet samt et stort antal NGO’er. Hovedkonklusionen i rapporten var, at selvom der er opnået en del, så er man langt fra målet. Der er IKKE Education for All. Tre problemer blev fremhævet: 1) Der er stadig 58 millioner børn, som ikke går i skole og ca. 100 millioner børn, som ikke gennemfører grundskolen (1-6 klasse); ulighed i uddannelse er øget med social ulighed og konflikter som hovedårsager; 2) uddannelse er underfinansieret. Mange regeringer prioriterer ikke undervisning i deres nationale budgetter og de fleste allokerer ikke nok penge til formålet (mindre end de anbefalede 20%); 3) dertil kommer den dårlige kvalitet i undervisningen både hvad angår lærerne og de fysiske forhold, som betyder at millioner af børn går ud af skolen uden de mest basale færdigheder.

I de nye uddannelsesmål efter 2015 drages alle disse erfaringer ind for at give så skarpe anbefalinger som muligt til at placere uddannelse højere på den fremtidige globale, bæredygtige uddannelsesdagsorden samt fokusere på kvalitet, selvom kvalitet kan betyde forskellige ting i forskellige lande og kulturer.

Gennem medlemskabet af Globalt Fokus og CISU (Civilsamfund i Udvikling) kan AWE få adgang til kurser og finansiel støtte til ”færdiggørelse” (baseline study) af projektforslag inden for uddannelse. Vi påregner at gøre brug af denne mulighed i forbindelse med forskellige AWE DK planer i bl.a. Indien og Ghana, så de har en chance for at blive til virkelighed.

Russisk studiebesøg januar 2015

AWE Denmark søgte Folmer Visti Fonden om midler til at invitere 8 unge, russiske studerende samt Alla Nazarova på et tougers studiebesøg, hvor målet var at de studerende lærte om demokrati og demokratiske processer i Danmark. Lis Hemmingsen, Kirsten Brun og Jørn Boye Nielsen dannede arbejdsgruppe.

Efter fire dage på IPC (International Peoples College) blev gruppen sendt ud to og to på forskellige efterskoler og højskoler, hvor de i en uge skulle opleve demokratiske processer i skolelivet. Herefter vendte de tilbage IPC hvor de i to dage udvekslede og bearbejdede deres erfaringer fra skolerne. Gruppen stillede flere gange spørgsmålet ” hvordan lærer man demokrati ”, hvilket ikke var særlig let at besvare, men efter de to uger kan resultat af besøget udtrykkes således: “But honestly, when we were asking students and teachers about some special democratic processes in their school, we were not given an answer, because the whole life of this school is one large democratic process!
As natural as breathing!”.

Jørn fik arrangeret at borgerjournalist ved Helsingør Dagblad, Suzsanne Schytt, der også er bestyrelsesmedlem på AWE medlemsskole, IPC ’Den Intrnationale’ fik lavet en flot reportage om besøget. Senere reportage,’Interkulturel Grundlovsdag’ (H.Dgbl. 10.6.15 indgår russerbesøget og relationer til Rusland også i den reportage. Rusland mangler frihedsrettigheder!

Læs de russiske studerende rapport her

CISU medlemsskabet og deltagelse i LFA kursus

Sidste efterår blev vi medlem af CISU – Civilsamfund i Udvikling. CISU er den tidligere Projekt Rådgivning om udviklingsprojekter. CISU er i dag en sammenslutning af 300 folkelige foreninger, som er engageret i udviklingslandene og afholder kursus, fyraftensmøder og yder rådgivning for enkeltmedlemmer.Vi har deltaget i ’Introduktion til CISU’s prioriteringer og puljer’, et endagsmøde i januar og et kursus i LFA, Logical Framework Approach. Lis Hemmingsen og Rex O. Schade har kontakten til CISU:

LFA er en analysemetode der anvendes, når NGO’er, Foreninger og non-profit organisationer søger finansiel støtte til udviklingsprojekter i Syd. Kursus i LFA over tre hele dage og et afsluttende eftermiddags arrangement, som Rex deltog i, var reelt en ’Guide til formulering af Civilsamfunds-projekter’ betegnet: En introduktion til Logical Framework Approach, LFA. Det aktuelle kursus handlede i høj grad også om den opdatering og de præciseringer, der er foretaget af LFA-systemet efter at ’principperne om fattigdomsbekæmpelse’ og ’det rettighedsbaserede’ blev tilføjet hele Danida og Udviklingsbistandspolitikken i løbet af 2012/13 (Friis Bachs fodaftryk). Flere ’fælles færdiggørelser’ (projektforundersøgelser) er i gang.

Indsatser: i Indien, Ghana, Kenya – måske i Tanzania

Indien: Lis Hemmingsen og Rikke Schultz

Rikke og Lis arbejder sammen med Reghu Das og Sabtith Pillai fra Mitraniketan om at formulere en projektansøgning til CISU. Formålet er forøgelse af kvaliteten i primary non-profit schools i Kerala gennem opkvalificering af lærerne, styrkelse af læringsmiljøet og involvering af interessenter i skolens lokale område.

Inden der indsendes en endelige ansøgning, er planen at ansøge om midler i SiCU til en fælles færdiggørelse . Tidsplanen er indsendelse af ansøgning om fælles færdiggørelse september-oktober 2015 og indsendelse af projektansøgning april 2016.

Den fælles færdiggørelse er planlagt til begyndelsen af februar 2016 i forbindelse med en memorial lecture, international workshop og en række arrangementer på Mitraniketan i anledning af Viswanathans fødselsdag (8. februar 2016).

Ghana: Gulli Jakobsen og Rex O. Schade

Siden MDG Tour 2013 har især Gulli og Rex arbejdet med den problematik der blev vist under touren om ’Education for all’ i Ghana med eksempler på, at måske ikke alle de børn og unge, der findes uden for de store byer i Ghana, nyder godt af programmet om undervisning for alle. Vi følger derfor op på problematikken om forstærkning af læreruddannelse og indhold i basisskolens undervisning.

Kwesi Tefe, pensioneret universitetslærer med stærk tilknytning til sin landsby i Volta Region og AWE medlem i Ghana, er lokal resurseperson, der netop har besøgt DK i Juni. Han har udarbejdet et dokument ”Education”, som arbejdsgruppen bruger som udgangspunkt ved udarbejdelsen af første del af en ansøgning (såkaldt ’Fælles Færdiggørelse’). Vi håber således, at ’færdiggørelsen’ kan finde sted i løbet af 2016 med besøg fra AWE Ghana projekt gruppen hos målgruppen, d.v.s. et eller to lærerseminarier i Ghana for fastlæggelse af det videre forløb.

Kenya: Niels Larsen

Gode kontakter – kan der oprettes et Chapter?

Niels Larsen har flere Danida støttede projekter i gang i Kenya og besøgte i marts denne gang AWE gruppen i Laikipia. Gruppen fra Laikipia, der besøgte Danmark i foråret 2014 består af en del politiske medlemmer fra Laikipia County og administrativt ansatte. Her overværede Niels fremlæggelsen af deres rapport fra Danmarks tur, hvor de især fremhævede det frivillige arbejde og de danske uddannelsesinstitutioner. Flere fra gruppen har meld sig ind i AWE og påtænker nu at etablere en art Kenya Chapter under AWE. Niels undersøger muligheder for et møde internt i Kenya med andre potentielle AWE medlemmer fra forskellige uddannelser, der kan gå i dialog med hinanden om at oprette et Chapter i Keny . Når Niels tager til Kenya igen i Oktober, vil han forsøge at samle gruppen for at etablere et egentlig Chapter, hvis Kenyanerne selv har viljen og lysten.

Tanzania: Vi har kontakt med et projekt som er på vej i Tanzania via Michael Arbik og Gloria Masinde, medlemmer af AWE. Men pt har vi ikke resourcer til at støtte dem yderligere (oven for nævnte tager vores tid i år).

 

Invitation til Brunch, Debat og generalforsalling

Årsmøde og Generalforsamling AWE Danmark
Mandag den 8.september 2014 Kl. 11 – 16
Vartov, Farvergade 271463 København K
3.sal opgang H (Lokale: Kredsen)

Årsmødet begynder med brunch, hvorefter der er temadebat om internationalt samarbejde mellem foreninger, skoler og undervisere.

Temamøde
11.45 – 12.30
Korte fortællinger (max. 5 min.) om medlemmers praksis med internationalt arbejde

12.30 – 13.30
Korte oplæg (10 min) fra Efterskoleforeningen og Højskoleforeningen (FFD) om udfordringer i internationalt samarbejde med efterfølgende diskussion.

Generalforsamling
Kl. 14.00 – 16.00 Generalforsamling
Dagsorden for generalforsamlingen:
1. Valg af dirigent og referent
2. Bestyrelsens beretning ved formanden
3. Beretning om aktiviteter i Association for World Education (AWE) og i FN.
4. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse
5. Fastsættelse af kontingent
6. Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest en uge før generalforsamlingen
7. Valg af formand (Rikke Schultz genopstiller ikke)
8. Valg af næstformand
9. Valg af mindst 5 ordinære bestyrelsesmedlemmer
10. Valg af revisor og revisorsuppleant
11. Evt.
Venlig hilsen
Bestyrelsen
Kontingent for 2014 er 250 kr. for enkeltmedlemmer og 500 kr. for institutioner. Heraf går 100 kr. hhv. 200 kr. til AWE International.
Kontingentet for 2014 bedes indsat på konto 0570-0001420992 i Sydbank senest 1.september 2014

Flygtninge i Kerteminde laver Forumteater

Fredag og lørdag bliver der liv i Frivillige centeret i Kerteminde. Byen får besøg af to instruktører i Forumteater, Roberto Nicolasora fra Filippinerne og Rosa Lavecchia fra Argentina.

Sammen med en gruppe flygtninge, der har fået asyl i Danmark, og som er bosatte i Kerteminde, vil de arbejde på en forestilling, der har fået titlen Håbets Farver.

Titlen refererer til den kamp, der skal gennemleves, for at man kan forstå sig selv som borger i et nyt samfund og om de udfordringer, der er forbundet med at være forældre, når ens børn skal vokse op i et samfund, man dårligt nok selv kender.

Det er foreningen Link i Kerteminde, der har indbudt til teaterworkshoppen. Den arrangeres i samarbejde med Bedsteforældre for Asyl på Fyn. De to instruktører er i Danmark som Association for World Educations gæsten.

Arbejdet i Frivilligcenteret munder ud i en forestilling, der vises den 22. Oktober kl. 19.30 i Kulturhuset i Vollsmose.Flere oplysninger kan fås hos:

Rikke Schultz på tel. 6183 2169 eller på e-mail: eva.rikke.schultz@gmail.com

Se reportage fra workshop og forestilling her:

 

Brunch og AWE generalforsamling 8. september fra Kl. 10

Generalforsamling AWE Danmark

Søndag den 8.september 2013

Vartov, Farvergade 27, 1463 Kbh. K

Kl. 12 – 14 på 3.sal opgang H (Lokale: Kredsen)

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Bestyrelsens beretning ved formanden
  3. Beretning om aktiviteter i Association for World Education (AWE) og i FN, herunder orientering om regnskab
  4. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse
  5. Fastsættelse af kontingent
  6. Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest en uge før generalforsamlingen
  7. Bestyrelsen foreslår udsendelse af elektronisk post til medlemmer med mail-adresse
    1. Valg af formand
    2. Valg af næstformand
    3. Valg af mindst 5 ordinære bestyrelsesmedlemmer

10.  Valg af revisor og revisorsuppleant

11.  Evt.

Inden generalforsamlingen  fra kl. 10.00 – 12.00

AWE Brunch på 3. Sal opgang H. Og mulighed for socialt samvær med tre AWE – gæster fra Syd, der netop har afsluttet en turné rundt på danske Efter- og Folkehøjskoler:

Roberto D. Nicolasora, (Boi), Filippinerne

Dr. Theophilus Kwesi Tefe, Ghana

Asmaa Ahmed Abdel Hafez Sleem, Egypt

Lida Skhorkina med en gruppe skolefolk fra Rusland vil også deltage

Tilmelding til brunch til Dorit Myltoft på mail: dorit.myltoft@turbopost.dk

8. September er Grundtvigs fødselsdag. Der er derfor mange aktiviteter på Vartov den dag, man kan deltage i. Fødselsdagsaktiviteter på Vartov kan ses på  www.vartov.dk

AWE på Tour i Danmark 2013

AWE on tour 2013

I dagene 22.8 – 10.9 har AWE Danmark inviteret 3 gæster fra syd til et turprogram til danske høj- og efterskoler og diverse folkeoplysende aktiviteter.

De tre gæster er:

Roberto D. Nicolasora, (Boi), Filippinerne

Dr. Theophilus Kwesi Tefe, Ghana

Asmaa Ahmed Abdel Hafez Sleem, Egypt

Læs deres CV her

Tour-programmet ser således ud:

23.8 – 26.8 IPC i Helsingør

27.8 Formiddag: Krogerup Højskole

28.8 Flakkebjerg Efterskole

29.8 Oure Højskole

30.8 kl. 14.30 – 16.30  Offentligt møde

Fyraftensmøde om bæredygtighed i samarbejde mellem AOF Center Svendborg, Økonet og AWE Danmark

Sted: AOF Center Svendborg, Vestergade 23, Svendborg. Gratis adgang. Der serveres kaffe, te og kage

1.9 Kl. 11.00 – 16.00  Offentligt møde

Images Festival – OCCUPY UTOPIA – Carolinelunden i Aalborg. Åbning af Æ Verdensuniversit med et symposium, hvor udvalgte deltagere holder et oplæg om deres perspektiv på verdensuniversitetet /verdensuddannelse. Læs mere om Images Festival her

Entre: Armbånd 100 kr, der gælder til aktiviteter i Carolinelunden fra 1. – 7. September.

2.9 Den frie lærerskole i Ollerup (Formiddag)

2.9 Ryslinge Høj- og efterskole (Aften)

3.9 Langelands Efterskole

4.9 Nordfyns Folkehøjskole

5.9 Engelsholm Højskole

6.9 – 7.9 København

8.9 kl. 10.00 – 12.00 AWE Åbent Hus

Vartov, Farvergade, København K

Hvis nogen har interesse i at mødes med gruppen under turen, så bedes I kontakte Rex Schade på e-mail: Rex.Schade@gmail.com eller Rikke Schultz på Eva.Rikke.Schultx@gmail.com

Materiale til skolerne findes på http://www.multilayereddemocracy.net/groups/mdg/

RCE Danmark

Foreningen læring og Uddannelse for Bæredygtig Udvikling – RCE Danmark

AWE Danmark var mandag den 25. Februar med til at stifter foreningen Læring og Uddannelse for Bæredygtig Udvikling – RCE Danmark. Niels Larsen fra AWE er valgt som medlem af foreningens bestyrelse.

Foreningen Læring og uddannelse for bæredygtig udvikling (LUBU) – RCE Danmark er en dansk afdeling under United Nation University. Over hele verden er etableret omkring 100 RCE centre (Center of Regional Expertice), hvis formål det er at være fortalere for uddannelse for bæredygtig udvikling.

Læs mere her: http://www.ias.unu.edu/sub_page.aspx?catID=108&ddlID=183

Behov for en bæredygtig omstilling

Den stiftende generalforsamling blev afholdt på Center for Design, Innovation and Sustainable Transition (DIST) på Aalborg Universitets afdeling i København. DIST har besluttet at stille sekretariatsbistand til rådighed for RCE Danmark. Centerleder Ulrik Jørgensen indledte mødet med at begrunde denne beslutning i en betragtning om, at vi befinder os i en tid, hvor der er behov for en helt ny samfundskontrakt, for at vi som samfund kan rumme de forandringer, som en omstilling til et bæredygtigt samfund kommer til at indebære. Omstillingen vil udfordre både vores velfærdsstat og de eksisterende økonomiske modeller for samfundsudvikling. Derfor vil Ulrik Jørgensen hellere tale om bæredygtig opstilling end bæredygtig udvikling.

En af de udfordringer vi står over for er ifølge Ulrik Jørgensen, at omstilling er en uforudsigelig proces, der er styret af holdningsskred, der ofte sker mod alle odds. Af samme grund har vi heller ikke noget klart billede af, hvordan den nye samfundskontrakt skal se ud.

Omlægning af institutioner

En af Ulrik Jørgensens hovedpointer er at den nuværende institutionsstruktur, der i dag styrer produktionsprocessen, er forankret i enkeltvirksomheder, der ikke alene kan håndtere en forandringsproces. Omstillingsprocessen skal håndteres på et mere systemisk niveau. Og på det niveau spiller uddannelsessektoren en central rolle.

Vi er nødt til at nytænke uddannelsesindhold i et tværfagligt perspektiv, når der skal uddannes fagøkonomer, ingeniører og ikke mindst undervisere og lærere. For at løse denne opgave på DIST er underviser- og forskerteams ex. sammensat af ingeniører, økonomer, sociologer og antropologer.

Oplægget fra Ulrik Jørgensen bidrog positivt til den efterfølgende diskussion på den stiftende generalforsamling. Forening og bestyrelse står over for en stor opgave, når der skal advokeres for at fremme læring og uddannelse for bæredygtig udvikling i et uddannelsessystem, der over hele kloden er forankret i en flere hundrede år gammel fagprofessionel tænkning.

Den nye forening er dannet på skuldrene af det tidligere RCE Danmark, der var forankret i DPU – Aarhus universitet.

Læs mere: http://ubu.emu.dk/tvaers/profiler/rcedenmark.html

Ruslandskonferencer

Lida Shkorkina fotograferet sammen med Jakob Erle, Chris Spicer og Edicio de la Torre, Vallekilde, 2007

AWE’s russiske vicepræsident Lida Shkorkina kommer til Danmark i slutningen af november måned.

Anledningen er den 24. Ruslandskonference arrangeret af den Dansk-Russiske forening i samarbejde med FN-forbundet og Det radikale Venstre.

Der afholdes to konferencer

Provinskonference i Århus den 29.11.2012

Konference i Fællessalen på Christiansborg den 30.11.2012

Begge konferencer er fra kl. 13.00 -17.30

Temaet for konferencerne er

Efter valgene: Rusland og omverdene

Læs mere her om program, sted  og tilmelding

Folkelig – universalisme

Ove Korsgaard
Ove Korsgaard

Årsmøde i AWE Danmark

Vartov, Farvergade 27,  1463 København K
 den 28. september 2012 kl. 16

Professor Ove Korsgaard fra DPU causerer over begrebet folkelig universalisme

Folkelig – universalisme: Er det et meningsfyldt begreb?

I dagens diskussion trækkes der ofte en skarp modsætning op mellem ‘det nationale’ og ‘det globale’, mellem det at betragte sig som nationsborger og verdensborger. Men skal man vælge mellem det ene og det andet. Kan man ikke være begge dele? I denne sammenhæng rejser jeg spørgsmålet: Er folkelig universalisme et meningsfuldt begreb, der kan bygge bro mellem ‘det nationale’ og ‘det globale’? Mellem nationsborgerskab og verdensborgerskab?    

Efterfølgende debat

Generalforsamling 2012

Generalforsamling AWE Danmark

Fredag den 28. september kl. 19

Sted:  Vartov, Farvergade 27  1463 København K

Der kan købes sandwichs i pausen mellem årsmøde og  generalforsamling.

Sandwich forudbestilles ved at sende en mail til Dorit Myltoft dorit.myltoft@turbopost.dk senest den 25.9.2012

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Bestyrelsens beretning ved formanden
  3. Beretning om aktiviteter i Association for World Education (AWE) og i FN
  4. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse
  5. Fastsættelse af kontingent
  6. Indkomne forslag
  7. Valg af formand
  8. Valg af næstformand
  9. Valg af mindst 5 ordinære bestyrelsesmedlemmer
  10. Valg af revisor og revisorsuppleant
  11. Evt.

Venlig hilsen

Bestyrelsen