Ruslandskonferencer

Lida Shkorkina fotograferet sammen med Jakob Erle, Chris Spicer og Edicio de la Torre, Vallekilde, 2007

AWE’s russiske vicepræsident Lida Shkorkina kommer til Danmark i slutningen af november måned.

Anledningen er den 24. Ruslandskonference arrangeret af den Dansk-Russiske forening i samarbejde med FN-forbundet og Det radikale Venstre.

Der afholdes to konferencer

Provinskonference i Århus den 29.11.2012

Konference i Fællessalen på Christiansborg den 30.11.2012

Begge konferencer er fra kl. 13.00 -17.30

Temaet for konferencerne er

Efter valgene: Rusland og omverdene

Læs mere her om program, sted  og tilmelding

Folkelig – universalisme

Ove Korsgaard
Ove Korsgaard

Årsmøde i AWE Danmark

Vartov, Farvergade 27,  1463 København K
 den 28. september 2012 kl. 16

Professor Ove Korsgaard fra DPU causerer over begrebet folkelig universalisme

Folkelig – universalisme: Er det et meningsfyldt begreb?

I dagens diskussion trækkes der ofte en skarp modsætning op mellem ‘det nationale’ og ‘det globale’, mellem det at betragte sig som nationsborger og verdensborger. Men skal man vælge mellem det ene og det andet. Kan man ikke være begge dele? I denne sammenhæng rejser jeg spørgsmålet: Er folkelig universalisme et meningsfuldt begreb, der kan bygge bro mellem ‘det nationale’ og ‘det globale’? Mellem nationsborgerskab og verdensborgerskab?    

Efterfølgende debat

Generalforsamling 2012

Generalforsamling AWE Danmark

Fredag den 28. september kl. 19

Sted:  Vartov, Farvergade 27  1463 København K

Der kan købes sandwichs i pausen mellem årsmøde og  generalforsamling.

Sandwich forudbestilles ved at sende en mail til Dorit Myltoft dorit.myltoft@turbopost.dk senest den 25.9.2012

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Bestyrelsens beretning ved formanden
  3. Beretning om aktiviteter i Association for World Education (AWE) og i FN
  4. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse
  5. Fastsættelse af kontingent
  6. Indkomne forslag
  7. Valg af formand
  8. Valg af næstformand
  9. Valg af mindst 5 ordinære bestyrelsesmedlemmer
  10. Valg af revisor og revisorsuppleant
  11. Evt.

Venlig hilsen

Bestyrelsen

Dialogmøde

Fredag den 23. september kl. 16 – 18. Vartov

De Nordafrikanske demokratibevægelser

Velkomst ved Rikke Schultz, Formand for Association for World Education Denmark.

Oplæg og efterfølgende debat ved Rasmus Boserup tidligere leder af Dansk Egyptisk Dialog Institut.

                      Status over et halv års demokratibevægelser i Nord Afrika

                      Hvordan kan vi – danske NGOer samarbejde med dem?

Der serveres sandwich og vand eller vin efter oplæg og debat. Pris kr. 75,-

Tilmelding senest lørdag den 17. september på e-mail dorit.myltoft@turbopost.dk

Arrangør: Grundtvigsk Forum og AWE Association for World Education

Kl 19.00 afholdes generalforsamling i AWE

Pressemeddelelse

Pressemeddelelse.

International workshop om fattigdomsbekæmpelse hos AOF.

 Tirsdag d. 2. november kan man hos AOF få et andet og mere direkte indblik i nogle interessante projekter til bekæmpelse af fattigdom, der foregår i udsatte Tredjeverdens lande.

 Arrangementet, der foregår på engelsk, vil indledes med to præsentationer af gæster fra hhv. Filippinerne og Ghana:

Roberto Nicolasora fra Filippinerne fortæller om den Filippinske Højskole i Manila, samt om sit arbejde med folkeoplysning, voksenpædagogik og læring.

Roberto Nicolasora er tidligere præsident for Education for Life Foundation, der driver Højskolen i Manila, som er blevet oprettet med støtte fra bl.a. Folkekirkens Nødhjælp og Højskoleforeningen.

 Theophilus Kwesi Tefe fra Ghana er ansat som lektor ved Institut for Videregående Uddannelse og Voksenpædagogik, og arbejder også med Life Long Learning (LLL).

Theophilus Kwesi Tefe har en ph.d. (om Grundtvig) fra Danmarks Pædagogiske Universitet, og har været frivillig underviser ved Ryslinge Højskole. Han har undervisningserfaring fra flere forskellige afrikanske lande.

Herefter vil der være workshops med situationsspil om dilemmaer i fattigdomsbekæmpelsen.

Arrangementet er et led i en ”2015-måls Tour”, der afholdes i anledning af FNs målsætning om udryddelse af fattigdom – ideelt set i 2015.

Denne 2015 Tour arrangeres af AWE, Association of World Education, og er støttet af Danida. Koordinator er bestyrelsesmedlem i AWE, Rex Schade.

Tid: Tirsdag d. 2. november kl. 16.00 – 18.00.

Sted: AOF, Vestergade 23.

Entré: Gratis

International Workshop om Fattigdomsbekæmpelse

International Workshop om Fattigdomsbekæmpelse

 AOF og AWE (Association of World Education) præsenterer

 2015-måls Tour,

FNs program til bekæmpelse af fattigdom.

 Oplæg ved:

 Roberto Nicolasora,

Philippine Folk High School & Local Leader Training Programme.

 Theophilus Kwesi Tefe,

Institute of Continuing and Distance Education, University of Ghana Legon

 Herefter workshop med debat og dilemmaer!

Arrangementet, der foregår på engelsk, er et resultat af et samarbejde mellem

AOF og AWE, og er støttet af Danida.

Fri Entré.

Tirsdag d. 2. november kl. 16.00 – 18.00

AOF Vestergade 23, Svendborg.

 

Brasilien efter Lula – og som ny aktør på verdensscenen

 Debatmøde

Tid og Sted:

26. oktober 2010 klokken 19:00
Reventlowsgade 14, stuen (lige ved Hovedbanegården).

Debatør:

Ana Maria er journalist og har været med i flere NGOer i sin hjemby Porto Alegre. Er meget interesseret i menneskerettigheder og indfødte folk. Hun er AWE’s repræsentant i Brasilien.
Baggrund:
Brasilien er et af de 4 BRIC lande (Brasilien, Rusland, Indien, Kina), der er 4 opstigende regionale stormagter.
Karakteristisk for Brasilien er en stor økonomi i vækst og været Sydamerikas ledende stormagt. Præsident Lula, der i sine 2 perioder (a 4 år) ved magten, har bidraget til dels at rykke 20 mill mennesker ud af den yderste fattigdom, og flytte 30 mill. op i middelklassen Dette er sket ved en slags socialdemokratisk velfærdspolitik og omfordelingspolitik. En række ydelser er udviklet f.eks. børneydelse til hvert barn af fattige forældre, som de får, hvis de sender deres børn i skole.
Endvidere har Lula bidraget til at samle Sydamerika i en række regionale organisationer. Og som nævnt BRIC samarbejdet, hvor de 4 lande går sammen i internationale organisationer for at få større indflydelse.
I beg. af oktober afholdtes valg til præsident, parlament og guvernørposter. Lula kunne kun sidde 2 perioder. I første omgang valgtes Arbejderpartiets Dilma  Rousseff, men fordi hun ikke fik 50% skal hun ud i en anden omgang 31 okt.
Mødet afholdes i samarbejde med den danske afd. af AWE (Association of World Education) og Reko (Rådet for Internationalt konfliktløsning.

AWE Seminar in Ballerup 20. oktober

LEARNING, EDUCATION AND WORLD CITIZENSHIP
AWE Seminar at Aalborg University, Campus
Ballerup, Lautrupvang 15, DK 2750 Ballerup

Wednesday October 20th

10:00

Welcome and Introduction
by Tom Børsen, Department Campus Coordinator and Jakob Erle, AWE President

10:25

Education in Africa and the Distinction Between Training and Educating
by Dr. Theophilus Kwesi Tefe, Institute of Coninuing and Distance Education in the University of Ghana, Legon

11:15
Social Enterprise
by Alan Furth, Director of CCLC – Cobscook Community Learning Center

12.00
Lunch

13:00
Rural Development and Reconstruction
by Sujit Kumar Paul, Vice-Principal, Institute of Rural Reconstruction, Palli Samgathana Vibhaga, Visva-Bharati, India

13:50
UN Development Goal no 1 Eradicate Extreme Powerty and Hunger
by Dr. Guido-Henri de Couvreur, President of Mondo, Belgium

14:40
Community Organizing
by Edicio dela Torre, President of the Education for LifeFoundation, Philippines

15:40
Panel discussion

Internationalt højskolemøde i Helsingør

Association for World Education (AWE) holder International Council Meeting på Den Internationale Højskole i Helsingør den 21.10 – 23.10 2010

I 1970erne skabte Aage Rosendal ”Æ Verdensuni­versitet” i Skyum Bjerge i Thy. Rosendal var inspireret af Grundtvigs højskole og Kolds friskole.

Engagement gennem fællesskab og samtaler var det bærende element. Verdensuniversitetet var for studerende, som ville fordybe sig i det fælles.

Foreningen Association for World Education byg­ger på de samme tanker og blev stiftet i de samme cirkler.

Mange mennesker fra hele verden kom i de år til Thy. Mest kendt er det, at John Lennon og Yoko Ono opholdt sig i en tid på Verdensuniversitetet.

I dag er AWE et netværk af institutioner og enkelt­personer, der arbejder for World Education. Grundt­vig er fortsat kilde til inspiration, men medlemmer henter også inspiration hos Tagore, Freire og andre store tænkere.

I dagene den 21.10 – 23.10 samles omkring 30 mennesker fra hele verden i Helsingør for at diskutere for at sætte verdensuddannelse på dagsordenen i lande som Rusland, Indien, Brasilien, USA, Tanzania, Ghana, Filippinerne og Belgien.

På gæstelisten er blandt andre AWE – Internationals 3 vicepræsidenter:

Edicio De la Torre – Filippinerne

Edicio De la Torre har kæmpet for landarbejdernes rettigheder på Filippinerne siden 1968. Han har tilbragt 9 år i fængsel og efterfølgende 4½ år i Europa som flygtning, en del af disse år som lærer på Den Internationale Højskole i Helsingør. I 1992 vendte han tilbage til Filippinerne og genoptog sit politiske virke der.

Kort biografi: http://www.campaignforeducation.org/en/about/board

Blog: http://edicio.wordpress.com/

Chris Spicer – Massachusetts – USA

Chris Spicer er bogaktuel med værket ”Lifted by the heart”. Det er en fortælling om, hvordan den danske højskolebevægelse gennem Aage Rosendahls arbejde blev en inspirationskilde for progressive skolefolk i USA i begyndelsen af 1970-erne.

http://www.popednews.org/newsletters/more%20on%20lifted%20review.html

Lidia Shkorkina – Rusland

Lidia Shkorkina er en utrættelig forkæmper pædagogisk udvikling og for frie og demokratiske skoler I Rusland, Ukraine og Hviderusland. Det russiske AWE-chapter organiserer oplysningsarbejde på en lang række skoler og uddannelsescentre i flere SNG-lande. Deres arbejde har fokus på involvering af elever og forældre i aktiviteter, der kan fremme uddannelse, international forståelse, udvikling og demokrati i SNG-landene.

http://www.awe-international.com/?page_id=313

Association for World Education har netop udgivet et temanummer af tidsskriftet Journal of World Education med fokus på  uddannelse i BRIC-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina). I mødet deltager forfatterne til artikler fra Indien, Rusland, Brasilien og Ghana.

Temanummeret kan bestilles ved henvendelse til Kirsten Bruun på mail: kibruun@mail.tele.dk

http://www.awe-international.com/?p=559

Association for World Education har repræsentationer i FN i New York og i Genève. AWE fylder 40 år i november 2010.

http://www.uia.be/node/164085

AWE på Facebook

http://www.facebook.com/home.php?#!/pages/Association-for-World-Education-AWE/213775695343

Hvis du vil vide mere, så kontakt Rikke Schultz på mobil: 6183 2169

Verdensuddannelse anno 2010

Debat om verdensuddannelse på Vartov den 17. september 2010

Formålet med debatmødet var at stille skarpt på spørgsmålet ”hvorfor verdensuddannelse”.

Underspørgsmål:

Hvordan adskiller verdensuddannelse sig fra andre former for uddannelse?

Hvad er det der konstituerer, at noget er verdensuddannelse?

Når vi vil fremme verdensuddannelse – hvad er det så for en form for uddannelse, vi vil fremme?

AWE Danmark havde inviteret tre oplægsholdere:

Lene Andersen,  forfatter, forlægger, debattør og verdensborger

Niels Larsen, Pædagogisk konsulent, Ph.d. Cand Pæd. BA i kultursociologi, UC Lillebælt

Jakob Erle Direktør i IAED, kultursociolog, World President of AWE

Hvorfor verdensuddannelse

Lene Andersen præsenterede os for et udviklingsbillede af menneskelig civilisation:

Menneskets barndom er tiden før Mesopotamien: i de tider var mennesket optaget af at være til i verden – den gang var fortællinger og myter vejen til erkendelsen af, hvordan mennesket som et kollektiv hænger sammen med verdenen.

Menneskets pubertet strækker sig fra Mesopotamien til renæssancen: I den periode er mennesket gennem sine fortællinger og myter optaget af at skabe sig en identitet som menneske – mennesket som skabt i guds billede, og dermed som noget, der adskiller sig fra andre levende væsener.

I renæssancen bliver mennesket voksent: Vi erkender at verden kan ændres og jo mere vi lærer om ”de andres fortællinger” jo bedre forstår vi, at de også er mennesker.

Så i Lenes perspektiv er verdensuddannelse, at vi lærer hinandens fortællinger at kende – ved at lære at læse og skrive og ved herigennem at få adgang til at spejle os selv i alverdens fortællinger.

Men – siger Lene – Verdensuddannelse kan også forstås som noget, der har sit eget curriculum.

Det spor forfølger de næste 2 oplægsholdere.

Niels Larsen pointere, at det ikke skal være et strengt curriculum, som vi finder det i det formelle uddannelsessystem – men at det kunne være et curriculum, der baserede sig på bæredygtighed.

Et sådan curriculum må baseres på idealer om, hvordan verden kan komme til at se ud, hvis:

  • Vi tør forpligte os mellem generationerne – til at tænke i et fremtidsperspektiv. Vi skal ikke måle vores handlinger på, hvad vores forældre ville have gjort, men derimod måle vores handlinger på, hvordan vi gerne vil have den verden ser ud, som vi giver videre til vores børn.
  • Vi tør arbejde med komplekse problemstillinger og derigennem blive i stand til at overvinde konfliktorienterede løsningsmodeller
  • Vi tør arbejde med et bredt uddannelsesbegreb, hvor man både lærer om verden og om at være i verden

 

Nøglebegreber i et verdensuddannelsescurriculum er i Niels perspektiv værdier som tolerance, handlekompetence og demokratisk dannelse.

Jakob Erle tog udgangspunkt i, at vi alle er mennesker og at verdensuddannelse er nødvendig, fordi vi går rundt og støder ind i og irriterer hinanden.  

Verdensuddannelse handler om at lære, hvordan vi håndtere de problemer, der opstår, når vi irriterer hinanden. Hvordan vi kan afværge noget negativt når vi nu – set i et globaliseringsperspektiv – er gensidigt afhængige af hinanden.

Jakob Erle tog derefter udgangspunkt i den amerikanske sociolog G. John Ikenberry  bevægelse ”From empire to communities”.

Imperier er kendetegnet ved at basere sig på en voldelig udbredelse af magten, og hans pointe er, at Imperier holder ikke i længden. De er med andre ord ikke bæredygtige. Hvis man vil lave noget bæredygtigt, så laver man samfund. Hvis samfund skal eksisterer side om side forudsætter det ligestilling, retsnormer og erkendelse af behovet for fælles regler.

Verdensuddannelse skal muliggøre den globale samtale – og uddannelse er nødvendig fordi det bare ikke sker af sig selv.

Diskussion

Den efterfølgende diskussion tog sit udgangspunkt i Lene Andersens billede: Hvilke værdier skal kendetegne det voksne menneskes globale fællesskab?

Her var bred enighed om at dialogen mellem samfund forudsætter fælles forestillinger, der indbefatter:

  • Retstilstande på tværs af samfund
  • Dialog på tværs af samfund
  • Retssamfund
  • Ret til borgerskab
  • Ret til forskellige forestillinger om ex demokrati
  • Viden om hinandens fortællinger, samfund og idealer