Reportage fra debatmøde den 25. Januar 2018

Verdensmålene og menneskerettighederne

Det bedste

Det bedste ved verdensmålene er, at de har givet ”os” et fælles sprog, når vi vil noget med verden. Og ”os” skal i denne sammenhæng forstås meget bredt.

 Os skal forstås som treenigheden mellem ”NGO’er, erhvervslivet og politikere. Og i denne sammenhæng vælger jeg at sætte NGO’erne først og politikerne sidst. Praksis viser – i alt fald i vores del af verden, at det er NGO’er, der kan sætte retning og skubbe på. Det er erhvervslivet og organisationerne, der har de store muskler at handle med. Og det er politikerne, der er fodslæberne, som først handler, når de store økonomiske aktører prikker dem på skulderen.

”Virkeliggørelsen – eller monitoreringen – af de 17 verdensmål – kan måles på en overordnet parameter”, fortæller Sille Stidsen fra IFM, ”det helt overordnede motto Leave no-one behind”.

I den forstand er verdensmålenes fokus inklusion og ligebehandling, og menneskerettighedsspørgsmålene en indbygget (embedded) i målene. 92% af de 169 delmål har en relation til menneskerettighederne.

Helle Munk Ravnborg fra MS synes det er super-genialt at verdensmålene ikke er en konvention (som menneskerettighederne), der er ”trukket ned over hovedet på folk”, men et sæt af mål, der gælder for hele verden og som man kan arbejde med statistisk.

Det værste

IMG_8989

Helle Munk Ravnborg fra MS ser Verdensmålene eller SDG’erne så de hedder i daglig tale som en smuk kåbe, man kan tage på ved særlige lejligheder, og det føles godt og rigtigt at smyge sig i den. Men det værste er, at den er også nem at tage af igen.

Eller disrupte dem! Som Kristian Jensen, der i stedet for at arbejde med målene undskylder sig med, at der mangler et 18. Mål – der har særlig fokus på de unge. Det er en anden af verdensmålenes svagheder. De forudsætter man kan samtænke – det forudsætter politik-konkurens – og det er en mangelvare i tidens ofte meget polariserede debatkultur.

Men det allerværste ved verdensmålene er, at der en mange, der helst vil plukke i dem – som var det kirsebær eller frugter, hvor man kun får plukket de lavest hængende. Det er der bred enighed om blandt mødedeltagerne. Som eksempel bliver der peget på den danske regering, der kun plukker de mål, der kan virkeliggøres som eksporteventyr.

Udfordring for NGO’erne

Konkretisering af målene

IMG_9001

Som NGO’er er vores største udfordring at konkretisere verdensmålene. At få stillet de helt enkle spørgsmål, der kan give anledning til sam-tænkning af politikområder. Spørgsmål som:
Hvordan får vi vand hele året?
Hvordan får vi en løn, vi kan leve af?
Hvordan får vi pengene til at flyde derhen, hvor de største behov er?

Måling

Som forsker er Helle Munk Ravnborg meget optaget af, hvordan man kan følge op på verdensmålene gennem dataindsamling. Her er den gode nyhed, at den opgave har Danmarks Statistik taget på sig. Her er det et godt værktøj at ”leavin no-one behind” strategien har udvalgt en række parametre, der skal måles på:

Mænd – kvinder
Land – by
Nord – syd – i samme land
Unge – ældre
Syge – raske

En analyse af indikatorerne, der er knyttet til verdensmålene viser, at

40% – kan måles inden for den eksisterende statistik
30% – er den strategier for, hvordan man måler, men den mangler data
30% – er der hverken strategi eller data for at måle

Bidrage til dataindsamling

Et spørgsmål fik derfor lav at hænge i luftet. Hvordan kan NGO-erne bidrage til at etablere strategier og datagrundlag for at følge op på målene. Det kan bl.a. ske gennem at levere data og historier ind med tilknytning til målene.

Verdensmålene og uddannelse

5827_DANIDA_Ikoner4_JPG18Når vi taler uddannelse og verdensmålene, så er det vigtigt i dag at huske på, at folk over hele verdenen i dag generelt er meget mere oplyste, end det tidligere var tilfældet. Så når vi snakker oplysning i dag, er det vigtig at holde fokus på handleperspektivet.

Oplysning må meget gerne have fokus på idéer til, hvordan man kan handle. Ved at være med til at formulere handleorienterede spørgsmål, og ved at høre fortællinger om, hvordan andre har handlet.
Og at det nok er et behov, der er ret ligeligt fordelt i verden.

Verdensmålene og de 6 spørgsmål

Sille Stidsen svarede på de 6 stillede spørgsmål gennem et opdateret power point program (17 slides). Der er både en historiske aktuel beskrivelse af ‘verdensmålene’, SDG’erne og en dokumentation for sammenhængen med ‘menneskerettighederne’ i programmet.
Det er et faktum at 92 % af de 169 delmål i SDG’erne reflekterer internationale menneskerettigheds og arbejdskonventioner. Verdensmålene er dermed understøttet af juridisk bindende konventioner, der forpligter regeringerne – og dermed viser vejen frem”
Denne relation og sammenhæng er fortsat ny og udfordrende viden.

Om mødet

Paneldeltagere:
Sille Stidsen, specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder
Helle Munk Ravnborg, seniorforsker ved DIIS, Forkvinde MS

Mødeleder:
Rex O. Schade (medlem af bestyrelsen, UN Committee & UN rep./ECOSOC)

Vi havde i AWE stillet dem flg. spørgsmål

  1. Hvordan virkeliggøres de 17 verdensmål.
  2. Hvad er forholdet mellem verdensmålene og menneskerettighederne (både de politiske & civile samt de sociale, kulturelle og økonomiske rettigheder)?
  3. Er menneskerettighederne en del af verdensmålene? Hvis de er – hvordan?
  4. Mener I at menneskerettigheder føles som universelle i ikke-vestlige samfund, og er verdensmålene mere universelle bl.a. fordi alle ulande har været med i beslutningsdannelsen?
  5. Fortæl om den danske regerings holdning til verdensmålene?
  6. Hvad kan NGO’erne gøre for at virkeliggøre verdensmålene?

Officielt referat af mødet kan læses her:

25.1.18 Jakob Erle. AWE møde verdensmål og menneskerettigheder. Referat og Opsummering.

Debatmøde om de 17 verdensmål og menneskerettighederne

Invitation til debatmøde

Hvordan virkeliggøres de 17 verdensmål og
menneskerettighederne
25 Januar kl. 17.30 hos Mellemfolkeligt Samvirke
Møderiet, Fælledvej 12, 2200 København N

Paneldeltagere:

  • Sille Stidsen, specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder
  •  Helle Munk Ravnborg, seniorforsker ved DIIS, Forkvinde MS

 Vi har i AWE stillet dem flg. spørgsmål

  1. Hvordan virkeliggøres de 17 verdensmål.
  2. Hvad er forholdet mellem verdensmålene og menneskerettighederne (både de politiske & civile samt de sociale, kulturelle og økonomiske rettigheder)?
  3. Er menneskerettighederne en del af verdensmålene? Hvis de er – hvordan?
  4. Mener I at menneskerettigheder føles som universelle i ikke-vestlige samfund, og er verdensmålene mere universelle bl.a. fordi alle ulande har været med i beslutningsdannelsen?
  5. Fortæl om den danske regerings holdning til verdensmålene?
  6. Hvad kan NGO’erne gøre for at virkeliggøre verdensmålene?  

Tilmelding: senest 15 januar 2018 til kirstenbbruun@gmail.com

5827_DANIDA_Ikoner4_JPG18

Læs om baggrunden for mødet her

 

 

UN 65. DPI/NGO konference i FN, New York, 27.-29. august 2014

UN 65. DPI/NGO konference i FN, New York,  27.-29. august 2014

AWE har den store fornøjelse at være repræsenteret ved FN’s 65. konference i Department for Public Information, DPI, 2014 i New York. Den sidste DPI konference fandt sted i Bonn i 2011, hvor AWE ligeledes var repræsenteret.

Emnet for konferencen er: ”2015 and Beyond: Our Action Agenda”

Dette emne er en klar henvisning til FN’s 2015 Millennium Development Goals, MDG, hvis ’efterfølger’ FN-systemet, EU og nationale fora er i fuld gang med at forhandle på plads.

Samtidig hænger det fint sammen med AWE’s engagement i netop dette emne fra  International Council møde i 2007 og i forbindelse med såkaldte uddannelses og informationskampagner om MDG i både 2010 og 2013. En lang række frie skoler, aftenskoler og uddannlsesinstitutioner fik besøg af kampagnerne.

AWE deltagerne  New York er Rex O. Schade, bestyrelsesmedlem i AWE DK og Noël Bonam, AWE international præsident. I ugerne efter konferencen besøges en lang række medlemmer i Main og New York og deltagelse også i Climate Change Summit ekstra aktiviteter sidst i September.

Ud over selve konferencen foregår der et antal workshops, og vi har søgt om og fået bevilget tid og plads til at afholde en workshop sammen med en amerikansk NGO. I den anledning har vi med bidrag fra mange af vores medlemmer rundt om i verden sammensat nogle dokumenter, som fortæller deltagerne om, hvem vi er og hvilke aktiviteter vores medlemmer er engageret i med relation til World Education og bæredygtighed.

Dokumenterne kan også fås i hard copy på AWE DK årsmøde og generalforsamling den 8. september 2014 i Vartov (se program andetsteds på hjemmesiden).

 

 

RCE Danmark

Foreningen læring og Uddannelse for Bæredygtig Udvikling – RCE Danmark

AWE Danmark var mandag den 25. Februar med til at stifter foreningen Læring og Uddannelse for Bæredygtig Udvikling – RCE Danmark. Niels Larsen fra AWE er valgt som medlem af foreningens bestyrelse.

Foreningen Læring og uddannelse for bæredygtig udvikling (LUBU) – RCE Danmark er en dansk afdeling under United Nation University. Over hele verden er etableret omkring 100 RCE centre (Center of Regional Expertice), hvis formål det er at være fortalere for uddannelse for bæredygtig udvikling.

Læs mere her: http://www.ias.unu.edu/sub_page.aspx?catID=108&ddlID=183

Behov for en bæredygtig omstilling

Den stiftende generalforsamling blev afholdt på Center for Design, Innovation and Sustainable Transition (DIST) på Aalborg Universitets afdeling i København. DIST har besluttet at stille sekretariatsbistand til rådighed for RCE Danmark. Centerleder Ulrik Jørgensen indledte mødet med at begrunde denne beslutning i en betragtning om, at vi befinder os i en tid, hvor der er behov for en helt ny samfundskontrakt, for at vi som samfund kan rumme de forandringer, som en omstilling til et bæredygtigt samfund kommer til at indebære. Omstillingen vil udfordre både vores velfærdsstat og de eksisterende økonomiske modeller for samfundsudvikling. Derfor vil Ulrik Jørgensen hellere tale om bæredygtig opstilling end bæredygtig udvikling.

En af de udfordringer vi står over for er ifølge Ulrik Jørgensen, at omstilling er en uforudsigelig proces, der er styret af holdningsskred, der ofte sker mod alle odds. Af samme grund har vi heller ikke noget klart billede af, hvordan den nye samfundskontrakt skal se ud.

Omlægning af institutioner

En af Ulrik Jørgensens hovedpointer er at den nuværende institutionsstruktur, der i dag styrer produktionsprocessen, er forankret i enkeltvirksomheder, der ikke alene kan håndtere en forandringsproces. Omstillingsprocessen skal håndteres på et mere systemisk niveau. Og på det niveau spiller uddannelsessektoren en central rolle.

Vi er nødt til at nytænke uddannelsesindhold i et tværfagligt perspektiv, når der skal uddannes fagøkonomer, ingeniører og ikke mindst undervisere og lærere. For at løse denne opgave på DIST er underviser- og forskerteams ex. sammensat af ingeniører, økonomer, sociologer og antropologer.

Oplægget fra Ulrik Jørgensen bidrog positivt til den efterfølgende diskussion på den stiftende generalforsamling. Forening og bestyrelse står over for en stor opgave, når der skal advokeres for at fremme læring og uddannelse for bæredygtig udvikling i et uddannelsessystem, der over hele kloden er forankret i en flere hundrede år gammel fagprofessionel tænkning.

Den nye forening er dannet på skuldrene af det tidligere RCE Danmark, der var forankret i DPU – Aarhus universitet.

Læs mere: http://ubu.emu.dk/tvaers/profiler/rcedenmark.html

Folkelig – universalisme

Ove Korsgaard
Ove Korsgaard

Årsmøde i AWE Danmark

Vartov, Farvergade 27,  1463 København K
 den 28. september 2012 kl. 16

Professor Ove Korsgaard fra DPU causerer over begrebet folkelig universalisme

Folkelig – universalisme: Er det et meningsfyldt begreb?

I dagens diskussion trækkes der ofte en skarp modsætning op mellem ‘det nationale’ og ‘det globale’, mellem det at betragte sig som nationsborger og verdensborger. Men skal man vælge mellem det ene og det andet. Kan man ikke være begge dele? I denne sammenhæng rejser jeg spørgsmålet: Er folkelig universalisme et meningsfuldt begreb, der kan bygge bro mellem ‘det nationale’ og ‘det globale’? Mellem nationsborgerskab og verdensborgerskab?    

Efterfølgende debat

Livsoplysning i det 21. århundrede

Viswanathan and Sujit Kumar Paul at the Enlightenment seminar, Feb. 2012 

Mitraniketan Seminar 29. januar – 2. februar 2012

AWE repræsentanter fra USA, Belgien, Danmark og Indien er samlet i Mitraniketan for at diskutere Enlightenment i det 21. århundrede.

Seminaret er bygget om omkring tre hovedspøgsmål:

Hvordan kan værdierne fra 1800 og 1900-tallets livsoplysning gentænkes i fremtidens livsoplysning, hvilke fremtidige uddannelsesmuligheder ligger der i at afdække og nære oplysningstanken og hvad er livsoplysende undervisning?

Mandag formiddag mundede ud i en række udsagn om livsoplysning:

Livsoplysning er, når fortællinger og erfaringer fra fortiden bliver guidelines for den ungdom, der skal forme fremtiden

Livsoplysning er, når vi gennem studier sammenligner forhold forskellige steder i verden

Livsoplysning er, når vi er villige til at ofre vores egne interesser for fællesskabet og når vi er villige til at tjene en fælles sag

Livsoplysning er, når vi bygger bro mellem krop, sjæl og ånd

Livsoplysning er, hvad der opstår i fællesskaber, hvor mennesker mødes og deler deres ideer og tanker (levende vekselvirkning)

Mandag eftermiddag var vi på rundtur på Mitraniketan og blev klogere på de tanker og ideer, der er fundamenter under skolecenteret her.

Mandag aften fortsatte vores snak om livsoplysningens magi. Både formiddag og aften har vi haft den glæde, at Mahatma Viswanathan har taget del i vores dialoger.

Vi ser frem til fem meget spændende dage på dette fantastiske sted.

Læs rapporten fra hele seminaret på:

http://www.multilayereddemocracy.com/groups/enlightenmentinthe21centery/

Seminar Mitraniketan 29. January – 4. February 2012

World Education for XXI Century Enlightenment

MITRANIKETAN, Kerala INDIA   29.January – 4.February 2012

 Arranged by Association for World Education (AWE) and Mitraniketan

 What is the state of human growth and evolution in the early years of this 21st Century?  What is called for from our beings to step into this new era? What kind of education can support this development? This two-part AWE Seminar is designed to examine these questions through an in-depth dialogue with educators from around the world, with special attention to the circumstances and experience in Kerala, India.

AWE educators invite their members and colleagues to join this working seminar to explore our perspectives on opportunities for enlightenment, along with our best practices for creating whole, world- centric human beings. Our dialogue and research will center around the following questions: 

  • What is Enlightenment for the 21st Century?
  • What are the opportunities for uncovering and nurturing enlightenment?
  • What is an enlightened teacher for the 21st century?

 It is our goal to better define our AWE common ground on the essential questions listed above.

 Special Seminar: Life Enlightenment through World Education

 A special two-day event will include regional (India) educators, community  leaders, and students for presentations and dialogue focusing on Indian perspectives on world education.

Themes for this seminar include: Personal enlightenment of teachers; Global Networking for educators; New technology and social media as a new challenge in pedagogical work.

 Logistics

Price: $600 (US) – AWE members $450 (US). Includes:  Lodging: in the Mitraniketan guesthouse: The Guesthouse is a basic facility with cots, beds, table, chair, fan, Indian toilets. Double rooms have shared toilets. Those with special needs requiring a single room are asked to send a special request. Meals:  Indian breakfast, lunch & dinner at 8am, 1.00, & 7 pm. (Dinner Wednesday evening is not included.) Transportation: Transportation from Trivandrum (airport) to Mitraniketan and return.

To Register, contact Rikke Schultz, Landevejen 6, DK 5683 Haarby. E-mail: Treasurer@awe-international.com

 MITRANIKETAN is an experimental non-profit social and educational project, founded by K.Viswanathan in the state of Kerala (south India). The organization focuses on alternative education methods for education and development.   http://www.mitraniketan.org

 Association for World Education (AWE) is an international NGO with consultative status in the United Nations and with more than 20 chapters across the world. AWE works primarily in the areas of Education, Democracy and Human Rights.  http://www.awe-international.com

Læs mere:

MITRANIKETAN_announcement

Location map of Mitraniketan

Internationalt højskolemøde i Helsingør

Association for World Education (AWE) holder International Council Meeting på Den Internationale Højskole i Helsingør den 21.10 – 23.10 2010

I 1970erne skabte Aage Rosendal ”Æ Verdensuni­versitet” i Skyum Bjerge i Thy. Rosendal var inspireret af Grundtvigs højskole og Kolds friskole.

Engagement gennem fællesskab og samtaler var det bærende element. Verdensuniversitetet var for studerende, som ville fordybe sig i det fælles.

Foreningen Association for World Education byg­ger på de samme tanker og blev stiftet i de samme cirkler.

Mange mennesker fra hele verden kom i de år til Thy. Mest kendt er det, at John Lennon og Yoko Ono opholdt sig i en tid på Verdensuniversitetet.

I dag er AWE et netværk af institutioner og enkelt­personer, der arbejder for World Education. Grundt­vig er fortsat kilde til inspiration, men medlemmer henter også inspiration hos Tagore, Freire og andre store tænkere.

I dagene den 21.10 – 23.10 samles omkring 30 mennesker fra hele verden i Helsingør for at diskutere for at sætte verdensuddannelse på dagsordenen i lande som Rusland, Indien, Brasilien, USA, Tanzania, Ghana, Filippinerne og Belgien.

På gæstelisten er blandt andre AWE – Internationals 3 vicepræsidenter:

Edicio De la Torre – Filippinerne

Edicio De la Torre har kæmpet for landarbejdernes rettigheder på Filippinerne siden 1968. Han har tilbragt 9 år i fængsel og efterfølgende 4½ år i Europa som flygtning, en del af disse år som lærer på Den Internationale Højskole i Helsingør. I 1992 vendte han tilbage til Filippinerne og genoptog sit politiske virke der.

Kort biografi: http://www.campaignforeducation.org/en/about/board

Blog: http://edicio.wordpress.com/

Chris Spicer – Massachusetts – USA

Chris Spicer er bogaktuel med værket ”Lifted by the heart”. Det er en fortælling om, hvordan den danske højskolebevægelse gennem Aage Rosendahls arbejde blev en inspirationskilde for progressive skolefolk i USA i begyndelsen af 1970-erne.

http://www.popednews.org/newsletters/more%20on%20lifted%20review.html

Lidia Shkorkina – Rusland

Lidia Shkorkina er en utrættelig forkæmper pædagogisk udvikling og for frie og demokratiske skoler I Rusland, Ukraine og Hviderusland. Det russiske AWE-chapter organiserer oplysningsarbejde på en lang række skoler og uddannelsescentre i flere SNG-lande. Deres arbejde har fokus på involvering af elever og forældre i aktiviteter, der kan fremme uddannelse, international forståelse, udvikling og demokrati i SNG-landene.

http://www.awe-international.com/?page_id=313

Association for World Education har netop udgivet et temanummer af tidsskriftet Journal of World Education med fokus på  uddannelse i BRIC-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina). I mødet deltager forfatterne til artikler fra Indien, Rusland, Brasilien og Ghana.

Temanummeret kan bestilles ved henvendelse til Kirsten Bruun på mail: kibruun@mail.tele.dk

http://www.awe-international.com/?p=559

Association for World Education har repræsentationer i FN i New York og i Genève. AWE fylder 40 år i november 2010.

http://www.uia.be/node/164085

AWE på Facebook

http://www.facebook.com/home.php?#!/pages/Association-for-World-Education-AWE/213775695343

Hvis du vil vide mere, så kontakt Rikke Schultz på mobil: 6183 2169

Verdensuddannelse anno 2010

Debat om verdensuddannelse på Vartov den 17. september 2010

Formålet med debatmødet var at stille skarpt på spørgsmålet ”hvorfor verdensuddannelse”.

Underspørgsmål:

Hvordan adskiller verdensuddannelse sig fra andre former for uddannelse?

Hvad er det der konstituerer, at noget er verdensuddannelse?

Når vi vil fremme verdensuddannelse – hvad er det så for en form for uddannelse, vi vil fremme?

AWE Danmark havde inviteret tre oplægsholdere:

Lene Andersen,  forfatter, forlægger, debattør og verdensborger

Niels Larsen, Pædagogisk konsulent, Ph.d. Cand Pæd. BA i kultursociologi, UC Lillebælt

Jakob Erle Direktør i IAED, kultursociolog, World President of AWE

Hvorfor verdensuddannelse

Lene Andersen præsenterede os for et udviklingsbillede af menneskelig civilisation:

Menneskets barndom er tiden før Mesopotamien: i de tider var mennesket optaget af at være til i verden – den gang var fortællinger og myter vejen til erkendelsen af, hvordan mennesket som et kollektiv hænger sammen med verdenen.

Menneskets pubertet strækker sig fra Mesopotamien til renæssancen: I den periode er mennesket gennem sine fortællinger og myter optaget af at skabe sig en identitet som menneske – mennesket som skabt i guds billede, og dermed som noget, der adskiller sig fra andre levende væsener.

I renæssancen bliver mennesket voksent: Vi erkender at verden kan ændres og jo mere vi lærer om ”de andres fortællinger” jo bedre forstår vi, at de også er mennesker.

Så i Lenes perspektiv er verdensuddannelse, at vi lærer hinandens fortællinger at kende – ved at lære at læse og skrive og ved herigennem at få adgang til at spejle os selv i alverdens fortællinger.

Men – siger Lene – Verdensuddannelse kan også forstås som noget, der har sit eget curriculum.

Det spor forfølger de næste 2 oplægsholdere.

Niels Larsen pointere, at det ikke skal være et strengt curriculum, som vi finder det i det formelle uddannelsessystem – men at det kunne være et curriculum, der baserede sig på bæredygtighed.

Et sådan curriculum må baseres på idealer om, hvordan verden kan komme til at se ud, hvis:

  • Vi tør forpligte os mellem generationerne – til at tænke i et fremtidsperspektiv. Vi skal ikke måle vores handlinger på, hvad vores forældre ville have gjort, men derimod måle vores handlinger på, hvordan vi gerne vil have den verden ser ud, som vi giver videre til vores børn.
  • Vi tør arbejde med komplekse problemstillinger og derigennem blive i stand til at overvinde konfliktorienterede løsningsmodeller
  • Vi tør arbejde med et bredt uddannelsesbegreb, hvor man både lærer om verden og om at være i verden

 

Nøglebegreber i et verdensuddannelsescurriculum er i Niels perspektiv værdier som tolerance, handlekompetence og demokratisk dannelse.

Jakob Erle tog udgangspunkt i, at vi alle er mennesker og at verdensuddannelse er nødvendig, fordi vi går rundt og støder ind i og irriterer hinanden.  

Verdensuddannelse handler om at lære, hvordan vi håndtere de problemer, der opstår, når vi irriterer hinanden. Hvordan vi kan afværge noget negativt når vi nu – set i et globaliseringsperspektiv – er gensidigt afhængige af hinanden.

Jakob Erle tog derefter udgangspunkt i den amerikanske sociolog G. John Ikenberry  bevægelse ”From empire to communities”.

Imperier er kendetegnet ved at basere sig på en voldelig udbredelse af magten, og hans pointe er, at Imperier holder ikke i længden. De er med andre ord ikke bæredygtige. Hvis man vil lave noget bæredygtigt, så laver man samfund. Hvis samfund skal eksisterer side om side forudsætter det ligestilling, retsnormer og erkendelse af behovet for fælles regler.

Verdensuddannelse skal muliggøre den globale samtale – og uddannelse er nødvendig fordi det bare ikke sker af sig selv.

Diskussion

Den efterfølgende diskussion tog sit udgangspunkt i Lene Andersens billede: Hvilke værdier skal kendetegne det voksne menneskes globale fællesskab?

Her var bred enighed om at dialogen mellem samfund forudsætter fælles forestillinger, der indbefatter:

  • Retstilstande på tværs af samfund
  • Dialog på tværs af samfund
  • Retssamfund
  • Ret til borgerskab
  • Ret til forskellige forestillinger om ex demokrati
  • Viden om hinandens fortællinger, samfund og idealer