Generalforsamling 2012

Generalforsamling AWE Danmark

Fredag den 28. september kl. 19

Sted:  Vartov, Farvergade 27  1463 København K

Der kan købes sandwichs i pausen mellem årsmøde og  generalforsamling.

Sandwich forudbestilles ved at sende en mail til Dorit Myltoft dorit.myltoft@turbopost.dk senest den 25.9.2012

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Bestyrelsens beretning ved formanden
  3. Beretning om aktiviteter i Association for World Education (AWE) og i FN
  4. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse
  5. Fastsættelse af kontingent
  6. Indkomne forslag
  7. Valg af formand
  8. Valg af næstformand
  9. Valg af mindst 5 ordinære bestyrelsesmedlemmer
  10. Valg af revisor og revisorsuppleant
  11. Evt.

Venlig hilsen

Bestyrelsen

Dialogmøde

Fredag den 23. september kl. 16 – 18. Vartov

De Nordafrikanske demokratibevægelser

Velkomst ved Rikke Schultz, Formand for Association for World Education Denmark.

Oplæg og efterfølgende debat ved Rasmus Boserup tidligere leder af Dansk Egyptisk Dialog Institut.

                      Status over et halv års demokratibevægelser i Nord Afrika

                      Hvordan kan vi – danske NGOer samarbejde med dem?

Der serveres sandwich og vand eller vin efter oplæg og debat. Pris kr. 75,-

Tilmelding senest lørdag den 17. september på e-mail dorit.myltoft@turbopost.dk

Arrangør: Grundtvigsk Forum og AWE Association for World Education

Kl 19.00 afholdes generalforsamling i AWE

Bestyrelsesmøde den 6. december

 

AWE Danmark holder bestyrelsesmøde den 6. december i Odense

Dagsorden:

 Siden sidst

Opsamlig på Council meeting og aktiviteterne i forlængelse heraf

AWE Danmark – fremtiden i en ny situation: Med et styrket AWE international – og Jakob i Cairo

Økonomi

Medlemmer – hvordan følger vi op, så vi får nye betalende medlemmer?

–          Herunder fremtidig medlemsdatabase og kommunikationsstrategi

Journal – status

Nyhedsbrev

Hvilke organisationen skal AWE Danmark være medlem af – og med hvilket formål?

Ny ansøgning til Tips og Lotte (dato for ansøgning er flyttet til 3. jan)

Jakob Erle genvalgt som præsident for AWE

AWE Councel meeting har genvalgt Jakob Erle som præsident. Derudover er der valgt syv vicepræsidenter og en international kasserer. Der er ligeledes vedtaget en ny struktur.

Direktør for IAED (International academy for Education and Democrazy Jakob Erle blev i dag genvalgt som præsident for AWE

Derudover blev der valgt syv vicepræsidenter og en kasserer.

Som vicepræsidenter blev valgt:

Edicio De la Torre – Filippinerne

Chris Spicer – Massachusetts – USA

Lidia Shkorkina – Rusland

Ana Maria Barros Pinto – Brasilien

Sujit Kumar Paul – Indien

Theophilius Kwesi Tefe – Ghana

Lucie Cizkova – ACC (association for Community Colleges in Europe)

The precidency fungerer i praksis som organisationens bestyrelse.

Som noget nyt har AWE International også valgt formanden for det danske chapter  Eva Rikke Schultz  som international kasserer.

På det Internationale Council Meeting blev også vedtaget en ny struktur.

Fremover har AWE International tre typer af medlemmer:

Individuelle medlemmer – kontingent $ 40

Institutionelle medlemmer – kontingent $ 200

Chapters – kontingent $ 20 pr. medlem – dog min. $ 200

De nævnte takster gælder for højindkomstlande

Beslutningerne er i tråd med den beslutning, der blev taget på AWE Danmarks generalforsamling, hvor kontingentet til det danske chapter blev hævet til 250 kr. for individuelle medlemmer g 500 kr for institutioner.

Internationalt højskolemøde i Helsingør

Association for World Education (AWE) holder International Council Meeting på Den Internationale Højskole i Helsingør den 21.10 – 23.10 2010

I 1970erne skabte Aage Rosendal ”Æ Verdensuni­versitet” i Skyum Bjerge i Thy. Rosendal var inspireret af Grundtvigs højskole og Kolds friskole.

Engagement gennem fællesskab og samtaler var det bærende element. Verdensuniversitetet var for studerende, som ville fordybe sig i det fælles.

Foreningen Association for World Education byg­ger på de samme tanker og blev stiftet i de samme cirkler.

Mange mennesker fra hele verden kom i de år til Thy. Mest kendt er det, at John Lennon og Yoko Ono opholdt sig i en tid på Verdensuniversitetet.

I dag er AWE et netværk af institutioner og enkelt­personer, der arbejder for World Education. Grundt­vig er fortsat kilde til inspiration, men medlemmer henter også inspiration hos Tagore, Freire og andre store tænkere.

I dagene den 21.10 – 23.10 samles omkring 30 mennesker fra hele verden i Helsingør for at diskutere for at sætte verdensuddannelse på dagsordenen i lande som Rusland, Indien, Brasilien, USA, Tanzania, Ghana, Filippinerne og Belgien.

På gæstelisten er blandt andre AWE – Internationals 3 vicepræsidenter:

Edicio De la Torre – Filippinerne

Edicio De la Torre har kæmpet for landarbejdernes rettigheder på Filippinerne siden 1968. Han har tilbragt 9 år i fængsel og efterfølgende 4½ år i Europa som flygtning, en del af disse år som lærer på Den Internationale Højskole i Helsingør. I 1992 vendte han tilbage til Filippinerne og genoptog sit politiske virke der.

Kort biografi: http://www.campaignforeducation.org/en/about/board

Blog: http://edicio.wordpress.com/

Chris Spicer – Massachusetts – USA

Chris Spicer er bogaktuel med værket ”Lifted by the heart”. Det er en fortælling om, hvordan den danske højskolebevægelse gennem Aage Rosendahls arbejde blev en inspirationskilde for progressive skolefolk i USA i begyndelsen af 1970-erne.

http://www.popednews.org/newsletters/more%20on%20lifted%20review.html

Lidia Shkorkina – Rusland

Lidia Shkorkina er en utrættelig forkæmper pædagogisk udvikling og for frie og demokratiske skoler I Rusland, Ukraine og Hviderusland. Det russiske AWE-chapter organiserer oplysningsarbejde på en lang række skoler og uddannelsescentre i flere SNG-lande. Deres arbejde har fokus på involvering af elever og forældre i aktiviteter, der kan fremme uddannelse, international forståelse, udvikling og demokrati i SNG-landene.

http://www.awe-international.com/?page_id=313

Association for World Education har netop udgivet et temanummer af tidsskriftet Journal of World Education med fokus på  uddannelse i BRIC-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina). I mødet deltager forfatterne til artikler fra Indien, Rusland, Brasilien og Ghana.

Temanummeret kan bestilles ved henvendelse til Kirsten Bruun på mail: kibruun@mail.tele.dk

http://www.awe-international.com/?p=559

Association for World Education har repræsentationer i FN i New York og i Genève. AWE fylder 40 år i november 2010.

http://www.uia.be/node/164085

AWE på Facebook

http://www.facebook.com/home.php?#!/pages/Association-for-World-Education-AWE/213775695343

Hvis du vil vide mere, så kontakt Rikke Schultz på mobil: 6183 2169

Verdensuddannelse anno 2010

Debat om verdensuddannelse på Vartov den 17. september 2010

Formålet med debatmødet var at stille skarpt på spørgsmålet ”hvorfor verdensuddannelse”.

Underspørgsmål:

Hvordan adskiller verdensuddannelse sig fra andre former for uddannelse?

Hvad er det der konstituerer, at noget er verdensuddannelse?

Når vi vil fremme verdensuddannelse – hvad er det så for en form for uddannelse, vi vil fremme?

AWE Danmark havde inviteret tre oplægsholdere:

Lene Andersen,  forfatter, forlægger, debattør og verdensborger

Niels Larsen, Pædagogisk konsulent, Ph.d. Cand Pæd. BA i kultursociologi, UC Lillebælt

Jakob Erle Direktør i IAED, kultursociolog, World President of AWE

Hvorfor verdensuddannelse

Lene Andersen præsenterede os for et udviklingsbillede af menneskelig civilisation:

Menneskets barndom er tiden før Mesopotamien: i de tider var mennesket optaget af at være til i verden – den gang var fortællinger og myter vejen til erkendelsen af, hvordan mennesket som et kollektiv hænger sammen med verdenen.

Menneskets pubertet strækker sig fra Mesopotamien til renæssancen: I den periode er mennesket gennem sine fortællinger og myter optaget af at skabe sig en identitet som menneske – mennesket som skabt i guds billede, og dermed som noget, der adskiller sig fra andre levende væsener.

I renæssancen bliver mennesket voksent: Vi erkender at verden kan ændres og jo mere vi lærer om ”de andres fortællinger” jo bedre forstår vi, at de også er mennesker.

Så i Lenes perspektiv er verdensuddannelse, at vi lærer hinandens fortællinger at kende – ved at lære at læse og skrive og ved herigennem at få adgang til at spejle os selv i alverdens fortællinger.

Men – siger Lene – Verdensuddannelse kan også forstås som noget, der har sit eget curriculum.

Det spor forfølger de næste 2 oplægsholdere.

Niels Larsen pointere, at det ikke skal være et strengt curriculum, som vi finder det i det formelle uddannelsessystem – men at det kunne være et curriculum, der baserede sig på bæredygtighed.

Et sådan curriculum må baseres på idealer om, hvordan verden kan komme til at se ud, hvis:

  • Vi tør forpligte os mellem generationerne – til at tænke i et fremtidsperspektiv. Vi skal ikke måle vores handlinger på, hvad vores forældre ville have gjort, men derimod måle vores handlinger på, hvordan vi gerne vil have den verden ser ud, som vi giver videre til vores børn.
  • Vi tør arbejde med komplekse problemstillinger og derigennem blive i stand til at overvinde konfliktorienterede løsningsmodeller
  • Vi tør arbejde med et bredt uddannelsesbegreb, hvor man både lærer om verden og om at være i verden

 

Nøglebegreber i et verdensuddannelsescurriculum er i Niels perspektiv værdier som tolerance, handlekompetence og demokratisk dannelse.

Jakob Erle tog udgangspunkt i, at vi alle er mennesker og at verdensuddannelse er nødvendig, fordi vi går rundt og støder ind i og irriterer hinanden.  

Verdensuddannelse handler om at lære, hvordan vi håndtere de problemer, der opstår, når vi irriterer hinanden. Hvordan vi kan afværge noget negativt når vi nu – set i et globaliseringsperspektiv – er gensidigt afhængige af hinanden.

Jakob Erle tog derefter udgangspunkt i den amerikanske sociolog G. John Ikenberry  bevægelse ”From empire to communities”.

Imperier er kendetegnet ved at basere sig på en voldelig udbredelse af magten, og hans pointe er, at Imperier holder ikke i længden. De er med andre ord ikke bæredygtige. Hvis man vil lave noget bæredygtigt, så laver man samfund. Hvis samfund skal eksisterer side om side forudsætter det ligestilling, retsnormer og erkendelse af behovet for fælles regler.

Verdensuddannelse skal muliggøre den globale samtale – og uddannelse er nødvendig fordi det bare ikke sker af sig selv.

Diskussion

Den efterfølgende diskussion tog sit udgangspunkt i Lene Andersens billede: Hvilke værdier skal kendetegne det voksne menneskes globale fællesskab?

Her var bred enighed om at dialogen mellem samfund forudsætter fælles forestillinger, der indbefatter:

  • Retstilstande på tværs af samfund
  • Dialog på tværs af samfund
  • Retssamfund
  • Ret til borgerskab
  • Ret til forskellige forestillinger om ex demokrati
  • Viden om hinandens fortællinger, samfund og idealer

Beretning 2009

Beretning 2009 (September 2010)

Fra vedtægterne
AWE er en international, ikke statslig, frivillig organisation af enkeltpersoner og institutioner. Medlemmerne er af den overbevisning, at det at lære om sig selv og samfundet giver større individuelle udbytte, når uddannelsen afspejler menneskers universelle samhørighed.
Derfor forsøger AWE at fremme de opfattelser, der lægger vægt på sammenhænge mellem det lokale og det globale.

Det gør vi ved at:
Invitere gæstelærer fra andre dele af verden til Danmark, hvor de indgår i oplysnings- og uddannelsesaktiviter i folkeskoler, på efterskoler, højskoler, gennem folkeoplysning og ved højere uddannelsesinstitutioner.
Ved at deltage i konferencer arrangeret af AWE medlemmer andre steder i verden for at sætte fokus på dette spørgsmål
Gennem artikler i Journal of World Education, der sætter fokus på problemstillingen.
AWE vil være virksom i bestræbelserne på at imødegå og afbøde virkningerne af de kendte og forudsigelige farer, der truer livet på Jorden.
Det gør vi ved at:
Iagttage og diskutere globale udviklingsspørgsmål bl.a. i forbindelse med COP 15 – og ved at udvikle ex. undervisningsmaterialer som edu-game, der kan anvendes i folkeoplysning om sådanne farer og som kan give anledning til at diskutere mulige løsningsmodeller
Ved at sprede oplysninger gennem vores internationale netværk for at bidrage til global opmærksomhed på problemstillingerne.
I 2009 har vi styrket den del af arbejdet ved at skaffe midler til en internationel nyhedstjeneste, der er under opbygning.

Gennem tilhørsforholdet(associeringen) til AWE har foreningen mulighed for at gøre brug af AWEs status som anerkendt NGO og deraf følgende rettigheder i FN som de i de tilknyttede organisationer.

AWE Danmark bidrager aktivt til at understøtte foreningens arbejde i UN. I 2009 deltog vi med en workshop på NGO Konferencen FISC og på Confintea VI arrangeret af Unesco i Belem, Brasilien. Endvidere er vi i løbende dialog med Mary Cattani fra det amerikanske AWE Chapter, der løbende følger FN’s arbejde i New York gennem forskellige NGO-forums som DPI og ECOSOC.
Under henvisning til, at AWE blev grundlagt som Association of World Colleges and Universities”, vil foreningen ikke mindst lægge vægt på denne side af virksomheden.

AWE Danmark arbejder løbende med at være i kontakt med vores rødder. Det gælder i Danmark, hvor vi har en tæt samarbejde med De danske Folkehøjskoler, i vores samarbejde med den europæiske organisation ACC (Association for Community Colleges) og i vores globale samarbejde med universiteter og Community Colleges andre steder i verden.

Indkaldelse til generalforsamling

Indkaldelse til generalforsamling i AWE

Fredag den 17.september 2010 kl. 19 på Vartov

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning ved formanden
  3. Godkendelse af regnskab for 2009
  4. Fremlæggelse af ½ års regnskab og budget for 2010
  5. Fastsættelse af kontingent
  6. Valg af formand og næstformand
  7. Valg af mindst 5 medlemmer til bestyrelsen
  8. Evt.

Kontingent på 125 kr. for perioden fra 1.oktober 2010 til 30.september 2011 indsættes senest 31.august på AWE Danmarks konto i Sydbank konto nr. 0570-1420992

Spørgsmål vedr. kontingentindbetaling rettes til foreningens kasserer: Dorit Myltoft, Ludvig Hansensvej 13, 5800 Nyborg tlf. +4565301088 eller email Dorit.Myltoft@mail.dk

Organizational Development Recommendations

Anbefalinger til AWE Internationals fremtidige aktiviteter

Sidste år gennemførte AWE International en spørgeskemaundersøglese blandt AWE Chapters. Formålet var at fokusere på, hvilke fordele der er forbundet med at være et chapter under AWE, hvilke ønske chapters har til organisationens virke, hvilke behov der er for støtte og hvad det er, der skaber engement.

Ud over at give svar på disse spørgsmål, så opridser den 19 sider lange rapport også AWE’s historie – og den giver et fint billede af, hvad AWE er for en organisation. 

Rapporten kan downloades fra vores internationale hjemmeside: http://www.awe-international.com/?page_id=46

Glædelig jul og godt nytår

AWE Danmark ønsker glædelig jul og godt nytår til alle medlemmer

Det er i dag den 17. december. Danmark er froset ned, ligeledes er temperaturen på de igangværende klimaforhandlinger i københavn – COP15 – langt under frysepunktet. Man sidder med en fornemmelse af, at de danske topforhandlere mangler Global Education.

Confintea VI havde mange referencer og forventninger til Cop 15, og endnu er der da også håb om, at mødet ender med en fælles global dagsorden for vor fælles fremtid.

Cop 15 understreger behovet for fælles global forståelse og viden og verdensundervisning (world education), der kan understøtte videndeling på kloden.

AWE internationals workshops på både FISC og Confintea VI blev en stor succes. Der var 15 deltagere om mandagen på FISC konferencen (Forum Internationale Societé Civile) og mere end det dobbelte næste dag på den officielle Confintea VI konference. Der blev spillet på både engelsk, spansk og portugisisk. Her blev også etableret nye netværk – både internationalt og til Ibis og deres uddannelsesnetværk.

AWE Danmarks bestyrelse vil nu arbejde videre. Det næste store arrangement vi arbejder med er et internationalt kursus til oktober og i den sammenhæng vil vi også gerne arrangere det næste International Council meeting.