Sommerlejr for russiske studerende i Helsingør i 2018

IMG_4654

Tolv unge russiske studerende besøgte i August 2018 Danmark, for at lære om vores dagligdag, vores syn på demokrati og om aktivt medborgerskab.

Gennem samvær med elever fra Espergærde Gymnasium, Krogerup Folkehjskole og IPC og gennem besøg i private hjem i Helsingør og København fik de gode diskussioner med unge danskere om livet i Danmark.

De blev introduceret til lokale demokratiske institutioner gennem aktiviteter på Helsingør Rådhus i samarbejde med ungdomsrådet i Helsingør. Frivilligecenteret i Helsingør introducerede dem til frivilligt arbejde, bl.a ved besøg i Vapnagaards frivillige haver.

En af deltagerne evaluerede besøget således:

I love Danish democracy very much. When people sit down together in the evening and discuss what they will do tomorrow. I love people who meet you in any home with a host. I love the infrastructure of Denmark and bicycles, soon I will be a real Dane in Moscow

 I learned how to work in the garden,

I learned to respect other people’s time and wishes

I learned to listen to people around me, because nowadays it is important to be able to listen. In Denmark, people are ready to discuss and listen to everything

   I’m happy to promote this way of life, as in Denmark, I would like for people in Moscow to turn city into a city of love and happiness, as in Denmark. To teach people patience, to teach people to love and respect each other.

 Læs hele rapporten her

Rapport tll Folmer Visti Fonden

Reportage fra debatmøde den 25. Januar 2018

Verdensmålene og menneskerettighederne

Det bedste

Det bedste ved verdensmålene er, at de har givet ”os” et fælles sprog, når vi vil noget med verden. Og ”os” skal i denne sammenhæng forstås meget bredt.

 Os skal forstås som treenigheden mellem ”NGO’er, erhvervslivet og politikere. Og i denne sammenhæng vælger jeg at sætte NGO’erne først og politikerne sidst. Praksis viser – i alt fald i vores del af verden, at det er NGO’er, der kan sætte retning og skubbe på. Det er erhvervslivet og organisationerne, der har de store muskler at handle med. Og det er politikerne, der er fodslæberne, som først handler, når de store økonomiske aktører prikker dem på skulderen.

”Virkeliggørelsen – eller monitoreringen – af de 17 verdensmål – kan måles på en overordnet parameter”, fortæller Sille Stidsen fra IFM, ”det helt overordnede motto Leave no-one behind”.

I den forstand er verdensmålenes fokus inklusion og ligebehandling, og menneskerettighedsspørgsmålene en indbygget (embedded) i målene. 92% af de 169 delmål har en relation til menneskerettighederne.

Helle Munk Ravnborg fra MS synes det er super-genialt at verdensmålene ikke er en konvention (som menneskerettighederne), der er ”trukket ned over hovedet på folk”, men et sæt af mål, der gælder for hele verden og som man kan arbejde med statistisk.

Det værste

IMG_8989

Helle Munk Ravnborg fra MS ser Verdensmålene eller SDG’erne så de hedder i daglig tale som en smuk kåbe, man kan tage på ved særlige lejligheder, og det føles godt og rigtigt at smyge sig i den. Men det værste er, at den er også nem at tage af igen.

Eller disrupte dem! Som Kristian Jensen, der i stedet for at arbejde med målene undskylder sig med, at der mangler et 18. Mål – der har særlig fokus på de unge. Det er en anden af verdensmålenes svagheder. De forudsætter man kan samtænke – det forudsætter politik-konkurens – og det er en mangelvare i tidens ofte meget polariserede debatkultur.

Men det allerværste ved verdensmålene er, at der en mange, der helst vil plukke i dem – som var det kirsebær eller frugter, hvor man kun får plukket de lavest hængende. Det er der bred enighed om blandt mødedeltagerne. Som eksempel bliver der peget på den danske regering, der kun plukker de mål, der kan virkeliggøres som eksporteventyr.

Udfordring for NGO’erne

Konkretisering af målene

IMG_9001

Som NGO’er er vores største udfordring at konkretisere verdensmålene. At få stillet de helt enkle spørgsmål, der kan give anledning til sam-tænkning af politikområder. Spørgsmål som:
Hvordan får vi vand hele året?
Hvordan får vi en løn, vi kan leve af?
Hvordan får vi pengene til at flyde derhen, hvor de største behov er?

Måling

Som forsker er Helle Munk Ravnborg meget optaget af, hvordan man kan følge op på verdensmålene gennem dataindsamling. Her er den gode nyhed, at den opgave har Danmarks Statistik taget på sig. Her er det et godt værktøj at ”leavin no-one behind” strategien har udvalgt en række parametre, der skal måles på:

Mænd – kvinder
Land – by
Nord – syd – i samme land
Unge – ældre
Syge – raske

En analyse af indikatorerne, der er knyttet til verdensmålene viser, at

40% – kan måles inden for den eksisterende statistik
30% – er den strategier for, hvordan man måler, men den mangler data
30% – er der hverken strategi eller data for at måle

Bidrage til dataindsamling

Et spørgsmål fik derfor lav at hænge i luftet. Hvordan kan NGO-erne bidrage til at etablere strategier og datagrundlag for at følge op på målene. Det kan bl.a. ske gennem at levere data og historier ind med tilknytning til målene.

Verdensmålene og uddannelse

5827_DANIDA_Ikoner4_JPG18Når vi taler uddannelse og verdensmålene, så er det vigtigt i dag at huske på, at folk over hele verdenen i dag generelt er meget mere oplyste, end det tidligere var tilfældet. Så når vi snakker oplysning i dag, er det vigtig at holde fokus på handleperspektivet.

Oplysning må meget gerne have fokus på idéer til, hvordan man kan handle. Ved at være med til at formulere handleorienterede spørgsmål, og ved at høre fortællinger om, hvordan andre har handlet.
Og at det nok er et behov, der er ret ligeligt fordelt i verden.

Verdensmålene og de 6 spørgsmål

Sille Stidsen svarede på de 6 stillede spørgsmål gennem et opdateret power point program (17 slides). Der er både en historiske aktuel beskrivelse af ‘verdensmålene’, SDG’erne og en dokumentation for sammenhængen med ‘menneskerettighederne’ i programmet.
Det er et faktum at 92 % af de 169 delmål i SDG’erne reflekterer internationale menneskerettigheds og arbejdskonventioner. Verdensmålene er dermed understøttet af juridisk bindende konventioner, der forpligter regeringerne – og dermed viser vejen frem”
Denne relation og sammenhæng er fortsat ny og udfordrende viden.

Om mødet

Paneldeltagere:
Sille Stidsen, specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder
Helle Munk Ravnborg, seniorforsker ved DIIS, Forkvinde MS

Mødeleder:
Rex O. Schade (medlem af bestyrelsen, UN Committee & UN rep./ECOSOC)

Vi havde i AWE stillet dem flg. spørgsmål

  1. Hvordan virkeliggøres de 17 verdensmål.
  2. Hvad er forholdet mellem verdensmålene og menneskerettighederne (både de politiske & civile samt de sociale, kulturelle og økonomiske rettigheder)?
  3. Er menneskerettighederne en del af verdensmålene? Hvis de er – hvordan?
  4. Mener I at menneskerettigheder føles som universelle i ikke-vestlige samfund, og er verdensmålene mere universelle bl.a. fordi alle ulande har været med i beslutningsdannelsen?
  5. Fortæl om den danske regerings holdning til verdensmålene?
  6. Hvad kan NGO’erne gøre for at virkeliggøre verdensmålene?

Officielt referat af mødet kan læses her:

25.1.18 Jakob Erle. AWE møde verdensmål og menneskerettigheder. Referat og Opsummering.

Debatmøde om de 17 verdensmål og menneskerettighederne

Invitation til debatmøde

Hvordan virkeliggøres de 17 verdensmål og
menneskerettighederne
25 Januar kl. 17.30 hos Mellemfolkeligt Samvirke
Møderiet, Fælledvej 12, 2200 København N

Paneldeltagere:

  • Sille Stidsen, specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder
  •  Helle Munk Ravnborg, seniorforsker ved DIIS, Forkvinde MS

 Vi har i AWE stillet dem flg. spørgsmål

  1. Hvordan virkeliggøres de 17 verdensmål.
  2. Hvad er forholdet mellem verdensmålene og menneskerettighederne (både de politiske & civile samt de sociale, kulturelle og økonomiske rettigheder)?
  3. Er menneskerettighederne en del af verdensmålene? Hvis de er – hvordan?
  4. Mener I at menneskerettigheder føles som universelle i ikke-vestlige samfund, og er verdensmålene mere universelle bl.a. fordi alle ulande har været med i beslutningsdannelsen?
  5. Fortæl om den danske regerings holdning til verdensmålene?
  6. Hvad kan NGO’erne gøre for at virkeliggøre verdensmålene?  

Tilmelding: senest 15 januar 2018 til kirstenbbruun@gmail.com

5827_DANIDA_Ikoner4_JPG18

Læs om baggrunden for mødet her

 

 

Årsmøde og generalforsamling 2017

Invitation til Årsmøde og Generalforsamling 2017

I indbydes hermed til årsmøde og generalforsamling for AWE Danmark.
Vartov Farvergade 27 1.sal opgang H ” Hjørne Stuen”
Fredag dag den 8.september kl.15.30 – 18.00
Efterfølgende Generalforsamling kl. 18.45 – 20

IMG_4551
Noel Bonam (på talerstolen) åbner konferencen “Global Education” i forlængelse af IC-mødet i Kerala. I baggrunden ses bl.a. Reghu Rama Das

Temaet for AWE Danmarks årsmøde 2017 er ”Glocal Communities”, eller på dansk Glokale lokalsamfund.

Begrebet er overskriften for AWEs internationale arbejde og vores engagement i samfund rundt omkring i verden, der er globale i deres udsyn men lokalt forankrede i skabelsen af bæredygtige uddannelser og bæredygtig udvikling.

Dialogen om “globale” -metoder og om udvikling af glokale lokalsamfund er inspireret af erfaringerne fra AWE’s internationale Council meeting (ICM), der fandt sted i Indien i oktober 2016.

ICM i Indien var farvet af deltagere fra de mange forskellige lande: Brasilien, Belgien, Danmark, Egypten, Indien, Japan, Filippinerne, Sri Lanka, Tadsjikistan, USA og Zambia. Naturligvis har disse lande meget forskellige udfordringer, både hvad angår uddannelse og bæredygtig udvikling. AWE’s globale opgave er at finde en fællesnævner, der kan inspirere og fremme en handlingsorienteret dialog om “globale” samfund og at samarbejde om idéer, der kan fremme bæredygtig uddannelse og udvikling.

Oplæg og workshop

På mødet vil der være fire korte præsentationer og efterfølgende en workshop om hvilke små skridt AWE Danmark kan tage, den kan have stor betydning for deltagerne i AWE-netværket, både i Danmark og internationalt.

AWE and ”Glocal Communities” (oplæg på engelsk)

Noel Bonam, Global Præsident for AWE siden 2013, vil give et overblik over AWEs vision og mission. Derudover vil han som en del af sit oplæg præsentere ideologien bag “Glocal Communities” og fremhæve et specifikt AWE-projekt, der kan binde lokale og globale indsatser (i sammenhæng med voksende polarisering globalt).

IMG_4534
Præsentation af UN-magazine. Sabith Pillai og Noel Bonam

AWE og vores FN-dagsorden

Rex Schade, formand for AWE’s FN-komité, vil tale om AWE’s tilstedeværelse i FN og om AWEs rolle i at styrke den lokale bevidsthed i offentligheden. Desuden vil Rex Schade tale om et fælles projekt blandt AWEs medlemmer i forskellige dele af verden. På mødet vil UN workgroup Magazine blive præsenteret.

WEGE IMG_4433
Deltagere i kvindeworkshop er koncentreret om at nedskrive fortællinger

Når kvinder kommer sammen

Rikke Schultz, global vicepræsident for AWE, vil tale om erfaringerne fra AWEs kvindeworkshop, der fandt sted i en lille landsby i Kerala (Indien) og præsentere metoderne for den Workshop-model, der blev testet på mødet.

Lokal udviklingsmodel

Palle Møldrup, Global Treasurer of AWE, vil give et overblik fra en workshop om bæredygtig udvikling fra ICM i Kerala (Indien). Workshoppen var baseret på FN’s bæredygtige udviklingsmål (SDG), og det resulterede i udviklingen af en fælles model for lokal udvikling.

Deltagerne i IC-mødet 2016 i Kerala
Deltagerne i IC-mødet 2016 i Kerala

Workshop med introduktionen af Noel Bonam

Oplæggene vil blive fulgt op af en workshop, der fokuserer på specifikke aktiviteter, som medlemmer af AWE Danmark kan arbejde videre med.

Der serveres kaffe og te. Sandwich kan købes ved betaling 60.00 kr på Mobil pay 61 83 21 69 senest onsdag den 6. september

Bemærk: Grundtvigs fødselsdagsarrangementer på Vartov finder sted om morgenen, og tidlig eftermiddag.

AWE generalforsamling den 8. september 2017

Dagsorden for generalforsamlingen:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Bestyrelsens beretning ved formanden
  3. Beretning om aktiviteter i Association for World Education (AWE) og i FN.
  4. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse
  5. Fastsættelse af kontingent
  6. Indkomne forslag. Forslag skal være formanden i hænde senest en uge før

generalforsamlingen

  1. Valg af formand
  2. Valg af næstformand
  3. Valg af kasserer
  4. Valg af mindst 5 ordinære bestyrelsesmedlemmer
  5. Valg af revisor og revisorsuppleant

Kontingent for 2017er 250 kr. for enkeltmedlemmer og 500 kr. for institutioner. Heraf går 100 kr. hhv. 200 kr. til AWE International.

Kontingentet bedes indsat på konto 0570-0001420992 i Sydbank senest 1.september

Med venlig hilsen
på bestyrelsens vegne,

Kirsten Bruun
Formand

 

 

Møde med Alla Nazarova

Møde med Alla Nazarova i København
den 8. juni 2017 kl 13.45 – 16.30

Sted: Den Danske Helsinki-Komité for Menneske-rettigheder, Bredgade 36 B, 1.tv
Alla Nazarova er AWE’s internationale koordinator i Rusland. Hun er i sit professionelle liv ansat som sekretær for uddannelsesudvalget i den russiske DUMA. Alla Nazarova er dybt inspireret af Grundtvigs tanker og hendes arbejde er drevet af et ønske om at demokratisere det russiske uddannelsessystem.
Alla Nazarova har siden 15. januar i år været på studieophold på Den internationale Højskole i Helsingør.

 Awe Danmark og Dansk Russisk forening vil gerne indbyde interesserede til at mødes med Alla den 8. juni, hvor Alla vil præsentere et projekt hun har arbejdet på under sit ophold på IPC. Planer er at projektet skal sættes i værk, når hun efter den 1. juli vender tilbage til Moskva.

Program
  • Velkomst
  • Præsentation af projekt v/ Alla
  • Feed back på projektet fra mødedeltagerne
  • Diskussion af, hvilke dele af projektet, det er muligt for Dansk-Russisk forening og AWE at støtte op om og på forskellig vis være med til at arbejde videre med.
  • Evt. – herunder en kort orientering om et samarbejdsprojekt med Tajikistan, som AWE også arbejder med. Alle gode kræfter er velkomne.
    Tilmelding til: eva.rikke.schultz1@gmail.com senest den 7. juni 2017.

Møde om lærende fællesskaber

Indbydelse til

Inspiration og videndeling over temaet
Hvordan kan vi gennem demokratiske lærende fællesskaber fremme og understøtte FN’s udviklingsmål.


Fyraftensmøde den 21. Februar 2017 kl. 16.00 – 19.30
Hjørnestuen, Vartov, Farvergade 27, 1463 Kbh. K

Hvorfor nu

Mange af de værdier, der har båret de sidste 30-40 års udvikling hen imod en fælles forståelse af en global verdensorden er sat under voldsomt pres. Kræfter i USA og Europa udfordrer sammen med antidemokratiske kræfter i andre dele af verden internationale institutioner og aftaler. Bevægelserne er båret af en forestilling om, at nationale fællesskaber, toldmure og grænsebomme kan beskytte os mod de udfordringer, som ubestrideligt er bagsiden af globaliseringens medalje.

Hvad ef formålet

Nogen af os er overbeviste om, at der findes andre svar på disse udfordringer. Nye bæredygtige svar og ideer kan udvikles hvis vi mødes på tværs af holdninger, tanker og perspektiver.
Der er i Norden en lang tradition for at lære og udvikle sammen i fx studiekredse, læringscirkler og forskningscirkler. En tradition der for tiden genoptages flere steder i nye former. Sådanne ”lærende fællesskaber” er deltagerstyrede og bygger på demokratiske værdier. Mange NGO’er arbejder på samme måde med afsæt i inkluderende og demokratiske værdier.

Hvordan kommer vi målet nærmere

Association for World Education (AWE) Danmark og Nordisk Netværk for Voksnes læring (NVL) vil derfor gerne indbyde til et fyraftensmøde, hvor en indbudt kreds, af medlemmer og andre med erfaring i demokratiske og lærende fællesskaber, kan mødes og tage de første skridt i retning af at få belyst og udviklet denne måde at arbejde på.

Afsæt for arbejdet er at fremme FN’s bæredygtigheds mål.

Specielt: Mål 4.7. ”Sikre rummelig kvalitetsuddannelse og livslange læringsmuligheder for alle. Evt. Mål 16: Frem fredelige og rummelige samfund, styrk adgang til retssystemer for alle, og opbyg effektive, ansvarlige og inkluderende institutioner på alle niveauer af samfundet.

Konkret forestiller vi os et møde, hvor vi efter et kort fælles oplæg vil arbejde i bordgrupper. I en styret proces inspireret af arbejdsformen ”Fremtidsværkstedet” vil vi arbejde os igennem en drømme-, visions- og kritikfase. Formålet er, på tværs af organisationer at identificere fælles muligheder og udfordringer.

Afslutningsvis vil der blive mulighed for at komme forslag til opfølgende aktiviteter, som initiativgruppen kan arbejde videre med.Arbejdssproget bliver skandinavisk/ engelsk. Undervejs bliver der en pause, hvor der er mulighed for at købe en sandwich.

Pris
Kaffe/ kage 35 kr
Sandwich 60 kr

Tilmeld dig mødet her

 

image001    NVL

Årsmøde den 8. september

Uddannelse til globalt medborgerskab

AWE Danmark – Asociation for World Education inviterer til debatmøde

Torsdag den 8.september kl. 15 – 17 – Vartov Farvergade 27 København K.
Både internationalt og i Danmark nævnes globalt medborgerskab ofte i sammenhæng med FN nyligt vedtagne mål for bæredygtig udvikling.

Er globalt medborgerskab en forudsætning for, at de 17 mål er opfyldt i 2030 ?

Hvordan skal vi på det konkrete plan forstå vores globale medborgerskab i det 21. århundrede, og hvordan kan vi fremme folkelig deltagelse i målopfyldelsen gennem oplysning og handling?

De spørgsmål vil vi søge at blive klogere på gennem eftermiddagens paneldebat.

Jens Dalsgaard, UNESCO, Helle Gudmandsen, IBIS, Claus Staahl, IPC ( Den Internationale Højskole i Helsingør) og Rikke Schultz AWE International, der alle på forskellig vis arbejder med undervisning og oplysning, har sagt ja til at indlede eftermiddagens debat.

Arrangementet er gratis. Af hensyn til tragtement tilmeld dig gerne på mail

kirstenbbruun@gmail.com

Der er efterfølgende generalforsamling fra kl. 18.00 – 20.00 

 

Nyhedsbrev marts 2016

AWE Midtvejs NYHEDSBREV, Marts 2016

Medlemmer af bestyrelsen har deltaget i og deltager fortsat i forskellige møder i de netværk vi er med i. Desuden har en delegation være på arbejde i Indien. Se omtale af Det Internationale Council Meeting, til efteråret, sidst i Nyhedsbrevet:

Rapport fra besøg på Mitraniketan i Kerala, Indien, Februar i år, 2016

I 2011 arrangerede AWE International et seminar om Enlightenment in 21. Century der blev på Mitraniketan i Sydindien. Mitraniketan er et skolesamfund som siden 2007 har været institutionelt medlem af AWE International.

I 2013 var vi en gruppe fra AWE Danmark, der fulgte op på disse aktiviteter ved at ugelangt Teacher Enhangement seminar, med deltagelse af 40 lærere fra hele Kerala, især medlemmer af en lokal lærerorganisation TCE , der tæller undervisere på det pædagogiske universitet, Teachertraining Colleges, Highschools og Mitraniketan selv.

Som opfølgning herpå deltog Kirsten Bruun, Palle Møldrup og Rikke Schultz i år i et seminar om Development Education den 8. Februar. Seminaret var tilrettelagt som et mindeseminar for Sri K. Viswanathan – Mitraniketans grundlægger , der døde i 2014 i en alder af 86 år.

Efterfølgende blev Palle og Rikke i Kerala frem til den 27. Februar. Her blev der samlet op på løse ender fra 2013 og det forberedende arbejde til International Councilmøde i 2016 blev påbegyndt.

Læs hele rapporten fra besøget her

Deltagelse i diverse møder, for tiden er det:

CISU: Østpuljemilder
Introduktions møde om Østpulje midler, da der på området fra DANIDAs side er sat et nyt formålsprogram i gang. Rex O. Schade deltog 25.2 i det introduktions – og netværksmøde på Vartov, som CISU inviterede til i samarbejde med repræsentanter fra UM som har med puljen’s drift at gøre. Ansøgninger går via CISU.
Vi har ikke lige her og nu planer eller aktiviteter i gang i det sydvestlige og sydøstlige Europæiske område, som f.eks. Balkan og Ukraine, Moldavien. Vi har jo et enkelt AWE medlem i Kiev, Igor. Vi ved han lever en meget usikker og omskiftelig tilværelse, pga de borgerkrigslignende tilstande der. Vi har til gegæld ofte diskuteret ’Ukraine’ og i det hele taget snakket om at vi stort set ingen medlemmer har i de her nævnte områder (og for så vidt heller ikke i de tre Baltiske lande og Polen, hvor der ellers findes f.eks. mange højskoler.)
Spørgsmålet er om vi kan gøre en indsats i området, evt. hvordan og med hvem. Mange danske NGO’ er har kontakter og projekter på vej eller i gang i området, så der er mulige samarbejdspartnere. Vi er pt. søgende og endnu ikke definerende. Kommende bestyrelsesmøder vil vise hvad der evt. kan ske på dette felt.

Globalt Fokus: 9.3 deltog vi i Udenrigsministeriet                                                                               I et ‘nationalt’ møde om implementering af de Nye 17 Udviklingsmål SDG, med Udenrigsministeren Kristian Jensen og NGO og UNEP repræsentanter. UM havde sendt den nye Forskningsminister, Ulla Tørnæs(V) da Kristian Jensen, i sidste øjeblik blev kaldt til Washington DC.

Lederen af UNEP fra ‘UN City Copenhagen’, Helen Clark, præsenterede sammen med en repræsentant fra det samlede danske NGO, CSO, Gruppe-92 og uddannelsesnetværk, og dermed rep. for Globalt Fokus, Jonas Udsholt dette kæmpe emne om implementeringen af de 17 nye udviklings-mål. Det fylder for meget at gengive de to oplæg her.Tørnæs afleverede kan man vist roligt sige en tale fra KJ, som blot gentog alt hvad vi har hørt om omlægningen af udviklings-bistanden og som helt undlod at reagere på kritik fra NGO miljøet og medierne i DK om forskellige vurderinger af UM’s planer og prioriteringer mht. implementeringen af de 17 nye mål.

Til gengæld var de to oplæg fra UNEP og NGO DK (Globalt fokus og gruppe 92) ikke ligefrem identiske, men de to var meget enige om et aktivt aktions niveau som bør følge i kommende tid. Mere om det senere, især efter Høringen herom d. 30.3 i regie af Globalt Fokus og efter RCE årsmødet 12.4. Sikkert mere herom på vores Årsmøde- generalforsamling 8.9.16.                         Rex deltog i dette møde.

Accra i Ghana. (11.3.16) Aktuelt er meldingen fra Gulli, at der arbejdes støt og sikkert med at samle folk lokalt (Accra) om at få etableret et AWE-NGO Chapter. Nationalt er der afleveret en ansøgning om legitimeringen af etablering af en NGO.

BS- NGO, NGO-Østersønetværkets tema og årsmøde. 15.3 på Vartov. Rex deltog.

NGO miljøet og netværksarbejdet i Østersø området (hele vejen rundt om Det Baltiske Hav) (+ Island) og de nye politiske spændinger er på dagsordenen, hvor tidligere Udenrigsminister Martin Lidegaard er gæstetaler og lægger op til debat. I Danmark er 40 organisationer og NGO’er tilknyttet BS-NGO. Her i foråret arbejdes der med afholdelse af et Østersømøde for NGO’r (i Gdansk, midt i Juni) hvor ’social innovation og bæredygtighed’ er på dagsordenen. Netværket BS-NGO afholder fælles møder hvert år for alle NGO i de 12 lande der er tilknyttet. Samlet antal deltagere i år er berammet til ca. 300. Næste år afholdes det fælles BS-NGO møde i Island.

AWE bestyrelsesmedlem, Jørn Bøje Nielsen har apropos konflikter og konfliktløsning har nogle nogle stærke meldinger, som RIKO’s Bestyrelsesformand. Se RIKO’s hjemmeside, 11.3.16: www. http://riko.nu/

Jørn er medforfatter på en ny bog om konfliktløsning. Netop udgivet.


Globalt Fokus arrangerer høringen: Debatmøde om Danmarks implementering af verdensmålene.                                                                                                                                    
I forbindelse med Globalt Fokus og 92-gruppens anbefalingsrapport:Danmark som foregangsland for verdensmålene. Danmarks implementering af verdensmålene: Anbefalinger fra danske civilsamfunds organisationer”, afholder Globalt Fokus og 92-gruppen en høring og debat d. 30.3. Lis Hemmingsen deltager i. AWE har modtaget rapporten som er grundlaget for Debatmødet.

Dansk-Russisk Venskabsforenings møde på Vartov, 2.4.:                                                                                 hvor blandt andet Alla Nazarova, som jo er medlem af AWE International er oplægsholder om erfaringerne med Grundtvig i Rusland. Grundtvigs virkningshistorie internationalt er også på programmet v.Michael Schelde, leder af Grundtvig Akademiet.

Globalt Fokus’ Uddannelsesudvalget holder møde d. 7.4 hvor vi finder en suppleant for Gulli Jakobsen, pt. i Ghana.

RCE generalforsamling og en dags konference, 11-12.4 .                                                             SKUB’16 (Samskabende Konference for Uddannelse og Bæredygtighed)                          Velkommen til, Læring og Uddannelse for Bæredygtig Udvikling – RCE Denmarks konference SKUB’16 i København tirsdag den 12. April 2016.

Niels Larsen, Rikke Schultz, (bestyrelsesmedlemmer i RCE) og Rex deltager                             Registrering og Betaling via konferencesekretær Trine Hertz på                                     ther@plan.aau.dk senest søndag den 3. april 2016.                                                                              se mere her

Betaling af konferencegebyr skal ske med betalingskort eller ved angivelse af EAN-nummer.

International Councilmøde 2016

MITRANIKETAN, VELLANAD THIRUVANANTHAPURAM, KERALA 695543 India
Hvornår: 24.10 – 2.11. 2016
Selve Council mødet afholdes fredag den 28.10
AWE Seminardage: 27.10 og 30.10 – 31.10

Derudover er der programaktiviteter sammen med AWE-South India Chapter og mere turist-prægede aktiviteter er også indlagt i det samlede program.

Arrangementer er i sin helhed åbent for alle, der har interesse i at deltage.

Generelle betingelser:
Registration fee Members $75 non members $125 – Payable on arrival
Room and board $10 per day (accommodations at the guest house at Mitraniketan)
Registration deadline not later than September 1, 2016
Registration to AWE treasurer Palle Moldrup, email: palle.moldrup@gmail.com

Der er nedsat en International planlægningskomité bestående af Asmaa Sleem fra Egypten, Jovidsho Juraev fra Centralasien, Alla Nazarova fra Rusland, Noel Bonam (president), Kirsten Bruun og Rikke Schultz fra Danmark, Reghu Rama Das, Sabith Kumar og Sujet Kumar Paul fra Indien. Det foreløbige program og praktiske informationer bliver udsendt til alle medlemmer af AWE International først i April.

Der bliver oprettet en fond, hvorfra medlemmer kan søge om økonomisk støtte til deltagelse.

Send en mail til Rikke Schultz , hvis du vil holdes løbende opdateret.

UNGO (United Nations Geneva Office) NGO arrangement og møder om Menneskerettigheder, og Implementeringen af de nye udviklingsmål, de 17 SDG, i Geneve 18 – 23.4.16. Rex deltager.

AWE’s bestyrelse holder Dagsmøde d. 25.4 hos Kirsten Brunn, Flakkebjerg Efterskole.

venlige hilsner

AWE Formand Kirsten Bruun og næstfm, Rex. O Schade

husk man kan altid se mere på

AWE.org facebook’n                                                 https://www.facebook.com/AssociationforWorldEducation/?fref=ts

og på

FN gruppens facebook opslag aktuelt om SDG 17 Mål og Immigrationsproblematik, Menneskerettigheder, Konfliktløsning med mere på:                                           https://www.facebook.com/groups/rex.schade/?fref=ts

 

Internationalt Council møde 2016

P1040125

 

 

 

 

 

AWE afholder internationalt Council Møde i Kerala, Indien den 24.10 – 2.11.2016

Værter for mødet er skolesamfundet Mitraniketan

Hvis du er interesseret i at høre mere eller i at deltage, så send en mail til vicepræsident Rikke Schultz på email eva.rikke.schultz@icloud.com og få mere information.

Priser:
Registrering: 75$ (Transfer fra lufthavn til Mirtaniketan t/r incl)
Overnating og forplejning 10$ pr. dag
Flybillet til Trivandrum koster ca.  6000 kr

Praktiske informationer: AWE ICM 2016 Prep Info
F
oreløbigt program: AWE ICM 2016 Program

 

.

 

Husk Årsmøde 2015

AWE Danmark byder alle interesserede velkommen på Vartov på Grundtvigs fødselsdag tirsdag den 8. September 2015 kl. 14.

Adressen er: Vartov Farvergade 27  3.sal opgang H (Loftet)

Vi tror det bliver et rigtig spændende debatmøde med oplæg af Morten Goll fra Trampolinhuset og Trine Bendix Knudsen fra Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Temaet om folkeoplysningens opgave i forhold til flygtninge og andre nye medborgere i Danmark nu og i fremtiden bliver mere og mere aktuelt.

Morten Goll vil fortælle om deres erfaringer fra Trampolinhuset som er et brugerdrevet kulturhus med undervisning, oplysning og vejledning.

Trine Bendix Knudsen fortæller om deres nye initiativ, ”Folkeoplysning for flygtninge – til det fælles bedste”.

I anledning af Grundtvigs fødselsdag serverer vi kaffe, boller og kage ved mødets start.

Efter årsmødet afholdes der som tidligere meddelt generalforsamlingen fra kl. 16.30 – 18.30